title Beskrivelse
En gammel mand ligger på sit dødsleje. Han ser væggene svaje, vinduerne falde ud af rammerne og loftet styrte ned i store flager, så han bliver overøst af et helt livs efterladenskaber i form af avisudklip, gamle fotografier, rustent værktøj og ødelagte messingværker fra antikke ure.
Han har brugt sit liv på at reparere ure, men nu er han endelig fri af tidens tvang og kan i erindringen slutte sig til sin far, en epileptisk, omrejsende handelsmand, som han mistede forbindelsen med for halvfjerds år siden.
Snart falder også skyerne ned over ham, fulgt af stjernerne, indtil den sorte nat svøber ham i sit klæde.
Forfatteren modtog Pulitzerprisen for denne bog, som den første debutant i et årti. Hans seneste roman, Det andet Paradis blev shortlisted til både Booker Prize og National Book Award.