Skip to content Skip to footer

Se på mig

Forfatter:Jennifer Egan

Da modellen Charlotte kommer ud for et biluheld, der efterlader hende stærkt medtaget, må hun genoverveje både sin levevej, sin identitet og sit verdenssyn.

Yderligere information

Sidetal

414

Udgivelsesdato

05.11.2014

Køb bogen

title Beskrivelse

Charlotte husker intet fra den bilulykke, der for altid forandrer hendes ansigt og dermed hendes identitet og karriere som model i Manhattans modeverden. Hun forbander sin bitre skæbne og føler ingen større taknemmelighed over for den mystiske fremmede, som reddede hende ud af den brændende bil.

Charlotte tvinges på rekreation i sin triste og på alle måder ufashionable hjemby i Illinois, uden for projektørernes skarpe lys. Her støder hun på en ung pige, som viser sig at være hendes navnesøster, og mens Charlotte kun ser en umiddelbar sammenhæng, forstår læseren bid for bid en dybere hemmelighed, som de to kvinder deler.

"... Egan skriver tindrende godt og har noget væsentligt på sinde ..."
Henrik Queitsch, Ekstra Bladet

 

"Inciterende skrevet, begavet tænkt"
Kim Skotte, Politiken

 

"Hvis du ikke allerede kender Jennifer Egan, så har du et godt forfatterskab i vente. Hun skriver nemlig, så billederne driver ned ad siderne, og så du bliver suget ind i fortællinger, der på en måde er komplekse og ligefremme."
Julia Lahme, Femina

 

"Ferm pageturner ... den evigt New Yorker-coole Egan skriver i klassisk amerikansk stil: plotdrevet fortælling hvor handlingsspor og karakterer flettes sammen til sidst."
⭐⭐⭐⭐
David Jacobsen Turner, Jyllands-Posten

 

"Egans evne til at beskrive mange forskellige miljøer præcist og hendes fjerlette skift mellem satire og alvor samt gehør for den effektive dialog var til stede fra starten. Og så har hendes eksperimentlyst og vilje til at udforske skriftmediets muligheder aldrig fejlet noget."
Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

"... som 'Tæskeholdet banker på' båret af energi, kreativitet og ambitioner samt et stærkt og sanseligt sprog, der her er godt oversat af Steffen Rayburn-Maarup."
Tonny Vorm, Information

 

"Kun en begavet forfatter kan ramme så præcist i sit forsøg på at indkredse de sociale mediers ego-dyrkelse næsten et årti for tidligt.”
Kristoffer Zøllner, Berlingske Tidende

 

”Foruroligende på intelligent vis … en skarp og imponerende velskrevet roman, som ikke er til at ryste af sig.”
New York Times

 

”Et værk med en stor kreativ energi og charme. Egan skriver flydende og forførende, med vidunderlige stænk af satire … Et bemærkelsesværdigt studie af vores kultur.”
O; The Oprah Magazine

 

”Mesterligt udtænkt, gennemført dramatisk roman, hvis vilde og provokerende kraft ligger i den ubønhørlige spejling af vores markedsgjorte, dekadente online-verden.”
Booklist

 

”Egans evne til at skifte umærkeligt mellem alvor og satire hæver Se på mig over mængden … Den verden, hun beskriver, opleves så autentisk, at den giver læseren en følelse af enestående nærhed.”
Vogue

 

”Udtænkt med en stor dybde og åndeløst flot skrevet.”
New Yorker

 

”Jennifer Egans præ-9/11-roman er en thriller uden forbrydelser – andre end dem, vi selv begår, når vore liv strejfer hinandens … Blændende … Egan er en mester på sit felt.”
Weekendavisen

  • Originaltitel: Look at Me
  • ISBN: 9788771293289
  • Oversætter: Steffen Rayburn-Maarup
  • Omslagsdesign: Christian Hvid

Du kunne også være interesseret i...