title Beskrivelse
Alle fortællinger i denne novellesamling af den japanske mesterforfatter tematiserer forskellige former for tab – af en søster, en ægtemand eller sågar af et navn. Og i “Hanalei Bay” drager en kvinde fra Tokyo hvert år til Hawaii for at være på den strand, hvor hendes surfer-søn har mistet livet efter et hajangreb. Hun møder to unge japanere, som surfer på samme sted, og hun genoptager sin passion for musikken, da hun en aften optræder som jazzpianist på en lokal bar.
Murakami har i interviews udtalt, at mange af hans noveller er struktureret omkring det at miste noget, herefter at søge det og finde det – og som følge heraf at blive klogere på sig selv, men ikke nødvendigvis lykkeligere.