Skip to content Skip to footer

Tæskeholdet banker på (PB)

Forfatter:Jennifer Egan

En charmerende, fræk og dybt alvorlig bog om at være ung og blive ældre, uden nødvendigvis at blive klogere.

Yderligere information

Sidetal

320

Udgivelsesdato

15.11.2013

Køb bogen

title Beskrivelse

Sasha arbejder hos stjerneproduceren Bennie Salazar, som efterhånden er grå i toppen og tyr til guldflager i kaffen for at holde potensen oppe. I sin ungdom skyllede han af sted på punkrockens bølge i Californien, men fik grebet fat i et holdepunkt på det helt rigtige tidspunkt, mens de andre fra bandet gik til bunds i coke og koncerter uden publikum.

Sasha har kleptomane tilbøjeligheder og et tæt forhold til sin psykiater, og selvom Bennie og Sasha holder af hinanden, kommer de aldrig til at kende hinandens fortid eller fremtid. Dét gør læseren til gengæld i denne enestående roman, som sprudler af liv og af de uforglemmelige skæbner, der findes i kredsen af venner og familie omkring Bennie og Sasha.

Romanen krydsklipper ubesværet frem og tilbage i tiden og tager os fra San Francisco til Afrika og fra New York til Napoli. Sammen med Bennie og Sasha og deres ekskærester, børn, onkler og ægtefæller listes vi fra den analoge tidsalder og ind i den digitale, alt imens tilværelsens problemer ser ud til at være intakte. Kort sagt, ‘Tæskeholdet banker på’ er en charmerende, fræk og dybt alvorlig bog om at være ung og blive ældre, uden nødvendigvis at blive klogere.

"Så sker det lille mirakel, at tidsånden svæver til vejrs og bliver til tidløs kvalitet [...] Underholdende, letlæst og lige ud ad en meget skæv og snørklet landevej [...] Svinger på sin helt egen måde."
❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Kim Skotte, Politiken

 

"Dette en af de fineste bøger, jeg husker at have læst. Vedkommende, nær og ja – et portræt ikke bare af en generation, men af flere."
QQQQQQ
Q Magasin

 

"Det er en imponerende bedrift, at Jennifer Egan så ubesværet får skrevet tidens ubønhørlige forandringer frem i personerne. Jeg tog mig i flere gange, på én og samme side, på skift at grine for mig selv og mærke tårerne presse sig på i øjenkrogen."
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Danny Rødgaard, Søndagsavisen

 

"Jennifer Egan fik sidste år Pulitzer-prisen for 'Tæskeholdet banker på'. Og intet kunne være mere fortjent, for Egan har skabt et både begavet og stærkt underholdende værk [...] Det gør ikke fornøjelsen mindre, at Egan har et ubesværet sprog, der alligevel rummer masser af tyngde. En stor, stor læseoplevelse. HBO har allerede sikret sig tv-rettighederne."
⭐⭐⭐⭐⭐
Henrik Queitsch, Ekstra Bladet

 

"Det er mageløst godt gjort, for Egan mestrer at opretholde en på én gang munter og sørgmodig tone. Kapitlerne om de unge, sårbare og forrevne sjæle, der jager rus og identitet, mens de væmmes ved den verden, de er sat til at overtage, vækker mindelser Bret Easton Ellis’ romaner om nihilistisk amerikansk ungdom, men der er noget mere forsonligt over Egans udgave. Hun er samtidig en stor og sikker stilist, der veksler mellem første, anden og tredje-personfremstillinger og som indenfor ganske få linjer formår at ændre tonen fra det humoristiske til det hjerteskærende."
⭐⭐⭐⭐⭐
Per Krogh Hansen, Berlingske

 

"Jennifer Egan spinder i 'Tæskeholdet banker på' et imponerende og underholdende net af et personlighedsgalleri ..."
⭐⭐⭐⭐⭐
tma, Hendes verden

 

"’Tiden skal nok få ram på os alle en dag’ – og den både alvorlige og banale sandhed bliver knivskarpt eksekveret."
Kultunaut

 

"Med Tæskeholdet banker på har Egan begået en stor og mangfoldig roman, som stikker nålen ind i den amerikanske musikbranches efterladenskaber, der hvor drømmene lever, men lysene for tidligt brænder ud [...] Det er ikke Egans ærinde at servere én hel historie eller at binde knuder på fortællingerne. På bedste ukronologiske vis svinger vi frem og tilbage mellem årtier og ser personer glide ud og ind af historien, uden at vi nødvendigvis får opklaret deres livs mysterium. Resultatet er befriende satirisk, underholdende og utroligt velskrevet – i en lydefri oversættelse af Steffen Rayburn-Maarup."
Bente Fredslund Christensen, Kulturkapellet

 

"Jennifer Egans originale, morsomme og suveræne nye roman, 'Tæskeholdet banker på', starter med en kvinde, der godt kan lide at gå i seng med yngre mænd, men plages af kleptomani. [...] Resultatet er en roman, der trods sit umiddelbart kaotiske univers og anslag er forbløffende fokuseret og letlæselig. Det sidste også takket være oversætter Steffen Rayburn-Maarup, der har fanget Egans raffinerede spring mellem satire, spænding, farce og melankoli."
Tonny Vorm, Information

 

"Sprudlende og original roman. Et sikkert hit."
Michael Bach-Henriksen, Kristeligt Dagblad

 

"Vor anmelder er vild med denne sindssygt velskrevne roman. ... Vandt Pulitzer 2011. Stort tilykke. Anmelderen konkluderer i digital jargon: ’Jg bhøvr vl ik @ tføje @ jg r vld m JEs snsygt vlskr rman...’ I oversættelse: ’Jeg behøver vel ikke at tilføje, at jeg er vild med Jennifer Egans sindssygt velskrevne roman.’"
Katinka Bruhn, Weekendavisen

 

"Jennifer Egans storhed skal således – efter min vurdering – findes i en form og stil, der på en gang er meget spontan som en kaskade af up-tempo fortælleglæde – og stramt tøjlet i stil med New Yorks mere postmoderne formalister som Auster og DeLillo. På den måde ser man spor af både San Franciscos punkede fandenivoldskhed og Brooklyn-bohemen i Egans værk. Hun er et billede på sin tid samtidig med at hun peger videre mod noget nyt. Og så skriver hun simpelthen tæskepoetisk. Alt dette kan danske læsere nu opleve i Steffen Rayburn-Maarups formidable oversættelse. Mundret og slagfærdigt fanger han tonen uden at give afkald på de finere mere poetiske nuancer i Egans prosa. Og det, kære læser, er ikke nogen lille bedrift."
Simon Hastrup, Bogmagasinet

 

"Helstøbt og raffineret eksperimenterende mash-up roman om en gruppe mennesker over tid. Egan har stor succes med romanen i USA og England. Her får hun også en stor læserskare."
Grethe Lorentzen, Lektørudtalelse

 

"Jennifer Egans force er den afvæbnende satire."
Thomas Kaarsted, Fyens Stiftstidende

 

"Egan tager til gengæld sin læser seriøst og kræver opmærksomhed fra os. Individers sindsstemning, tanker og motiver er konstant skiftende, og denne, skulle man tro, basale, men desværre ofte fraværende, pointe får Egan med i sin bog. … 3. kapitels titel "Prøv at spørge, om jeg er ligeglad" fik mig til klukke af grin, især da sætningen udfoldede sig i kapitlets handling. Glæd jer!"
Helene Straarup, Litteratursiden.dk

 

"'Tiden er et tæskehold. Skal du lade det tæskehold skubbe rundt med dig?' Sådan spørger stjerneproduceren Bennie i sidste kapitel af denne suveræne roman."
Pernille Lisborg, Lokalavisen Frederikshavn

  • Originaltitel: A visit from the Goon Squad
  • ISBN: 9788771292343
  • Oversætter: Steffen Rayburn-Maarup
  • Omslagsdesign: Barbara de Wilde

Du kunne også være interesseret i...