title Beskrivelse
Ku Wenxuan er partiets mand, men falder i unåde, og han og hans søn Dongliang flytter om bord på pramflåden Solvendt. Det bliver starten på en henslæbende tilværelse ved samfundets vandkant på Jinque-floden.
‘Flodbred’ er fortællingen om Ku Dongliangs opvækst i skellet mellem mor og far, mellem samfund og udstødt og mellem flod og bred. Samtidig er det skildringen af en række menneskeskæbner, som må tilpasse sig den stadige strøm af samfundsomvæltninger, der breder sig som ringe i vandet. I floden bor vandånderne, og hvis du lader en vandånd trække dig ned ved benene, bliver du selv en vandånd, og din krop bliver dækket af alger og mos.
Det iskolde flodvand har en stemme, og Dongliang kan høre den; ‘kom ned, kom ned’, siger den.
“Det var en anden stemme, jeg ønskede at høre, så jeg rettede og omorganiserede dåserne, satte tre på række, bandt fem i et bundt og fordelte dem på begge sider af prammen og lod dåserne fyldes med flodens stemme. Og når dåserne fyldtes, flød stemmerne over, jeg hørte dem mumle nede i vandet. Når jeg løb over mod bagbord, kunne jeg høre vandet i dåserne sige ‘Kom ind, kom ind, kom ind.’ Det var nyt. Men hvad betød ‘kom ind’? Hvem var det, der skulle komme ind? Bad floden mig om at kravle ind i konservesdåserne? Jeg kunne ikke tro, at det var flodens stemme, så jeg løb over til styrbord, og der hørte jeg de fem bundtede konservesdåser tale med en dyb og truende stemme fra floden.’ Kom ned, kom ned, kom ned.'”
– Uddrag fra ‘Flodbred’
“Su Tong er en skæmtende samfundskritiker, og man skiftevis gyser og griner, når han vender vrangen ud på det korrupte, kinesiske system ved hjælp af folkekomediens afvæbnende effekter, bl.a. en naiv, barnlig fortæller … Romanens univers er uhyggeligt realistisk og magisk eventyrligt. Flodens brune, ulækre vand er en nøjagtig gengivelse af virkelighedens, men samtidig taler floden til dem, der vil lytte. Sproget er levende på den mundtlige måde, fuld af slang, ordsprog og talemåder, som fortæller om en tid før de nøgterne bekendtgørelser og den kulturelle ensretning. ’Flodbred’ er fænomenalt godt skrevet og forrygende godt skruet sammen.”
***** Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten
"... man rives med af de personlige relationer, og undervejs får Su Tong opstillet flere scener med mindeværdige afarter af ubehag, der bestemt gør bogen et bekendtskab værd. Forlaget Klim fortjener ros for smukt omslag og indbydende layout, og især fortjener Sidse Laugesen hæder for sin præcise og elegante oversættelse."
Bo Ærenlund Sørensen, Weekendavisen
“Kinesiske Su Tongs roman, ‘Flodbred’, beretter i en glimrende oversættelse og med et velvalgt tempo om en dreng, hans far, og tretten år på floden. En ublu historie om skyld og skam, der formår at være både humoristisk og oprigtig. … Historien fortælles i kapitler af varierende længde – fra lange beskrivelser af Ku Donglians eskapader til korte scener, hvor udsigten fra en flodpram skildres. Sproget flyder afsted i en elegant oversættelse fra Sidse Laugesen, som hverken er fremmedgørende eller lader én glemme at teksten originalt har været på kinesisk. Og så skal det også nævnes at omslag, opsætning og papirkvalitet i den udgave, forlaget Klim har præsteret, til sammen danner en smuk bog, der klart kan anbefales.”
Anna Lauritsen, Littuna.dk
"'Flodbred' er Su Tong, når han er bedst. Han er eminent til at indfange tidens menneskelige tragedier og komik og formår som kun få at give sine figurer liv og glød. Samtidig behandler han almenmenneskelige problemer med en på en gang stor lethed og samtidig dyb psykologisk indsigt og forståelse. Det er mesterligt, og vi kan derfor på det varmeste anbefale 'Flodbred'. Mesterlig er også Sidse Laugesens præcise og flydende oversættelse, der er på samme høje niveau som hendes eminente oversættelse af Yu Huas 'Brødre'."
Lene Bech og Christian Nielsen, Danmark-Kina
“En humoristisk og smertelig dannelsesroman, der giver et skræmmende billede af livet under Kulturrevolutionen. Dongliang fortæller i et ligefremt og groft sprog, som sammen med dialoger i datidens politiske klichéer forstærker det absurde indtryk.”
Birgit Sloth, Lektørudtalelse
