Skip to content Skip to footer

Om sandhed og løgn i politik

to essays
Forfatter:Hannah Arendt

Hannah Arendts tanker om sandhed og løgn, der har vist sig særdeles relevante for samtidens politiske tænkning.

Yderligere information

Udgivelsesdato

01.11.2020

Sidetal

109

Køb bogen

title Beskrivelse

‘Sandhed og politik’ skrev Arendt som direkte reaktion på den ret massive kritik, hun havde fået af sin bog Eichmann in Jerusalem fra 1963. Hun var blevet overrasket over dele af kritikken, herunder at hun skulle have givet jøderne en del af skylden for Holocaust, og var særligt pikeret over de ret personlige angreb, og hvad hun opfattede som løgne omkring sin person og bog. Det gav anledning til nogle afgørende filosofiske og samtidsorienterede refleksioner over hvorfor og hvordan, der lyves i politik.

’At lyve i politik. Refleksioner over Pentagon-papirerne’ blev skrevet i anledning af de amerikanske avisers afsløring af, at den amerikanske administration systematisk og fra begyndelsen havde løjet om Vietnam-krigen. Storpolitik og sandhed trives ikke godt sammen, men Arendt viser også, hvordan løgnen ændrer karakter i moderne samfund, hvilket peger direkte mod vores egen nutid.

De to essays er de seneste år blevet flittigt læst i både Europa og USA – hermed er de for første gang oversat til dansk.

Bogen er forsynet med et kyndigt og aktualiserende efterskrift ved professor i Idehistorie Mikkel Thorup.

"Det må kaldes passende, at Forlaget Klim netop nu udbygger sin flotte række af Arendtudgivelser med' Om sandhed og løgn i politik'. To opsigtsvækkende essays bundlet i en lille bog og udstyret med et oplysende efterord af idéhistorieprofessor Mikkel Thorup."
Asker Hedegaard Boye, Weekendavisen

 

"Hannah Arendt var en tænker, der på ingen måde var bange for at blande sig i sin tids store debatter og begivenheder. Denne vilje til intervention og aktualitet deler hun med mange andre store intellektuelle i nyere tid, men det fascinerende ved Arendt er, at man ikke føler, at hun " stiger et trin ned" og blot lader sin autoritet stråle over synspunkter, der måske isoleret set ikke er så originale. Hun iværksætter hele tiden sin egen tænkning umiddelbart i det, hun skriver."
⭐⭐⭐⭐⭐
Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

 

"Arendts essays tvinger os til at forestille os verden, hvor virkelig politik slet ikke findes længere. Det er både foruroligende og foruroligende aktuelt – og i høj grad op til os selv at gøre noget ved."
Kresten Lundsgaard-Leth, Information

 

"Begge tekster, der er skrevet med års mellemrum og om forskellige emner, giver noget at tænke med og mod også i en aktuel kontekst. Fælles er det, at argumenter og synspunkter mellem det faktuelle og offentlighedens holdninger udfordres."
Kent Skov, Lektørudtalelse

  • Originaltitel: Lying in politics / Truth and politics
  • ISBN: 9788772045986
  • Oversætter: Joachim Wrang
  • Omslagsdesign: Christinna Lykkegaard Nilsson
  • Forord / Efterskrift: Mikkel Thorup

Du kunne også være interesseret i...