Skip to content Skip to footer

Breve 1925-1975

Forfatter:Hannah Arendt Forfatter:Martin Heidegger

Den 50 år lange brevkorrespondance mellem to af den moderne tids største tænkere.

Yderligere information

Udgivelsesdato

15.11.2024

Sidetal

374

Køb bogen

title Beskrivelse

“Kære frøken Arendt!
Jeg må absolut komme til dig allerede i aften og tale til dit hjerte. Alt skal være ligefremt og klart og rent imellem os. Alene sådan kan vi værdige det, at vi har fået lov at møde hinanden. …“

Med disse ord indledes brevvekslingen mellem to af det tyvende århundredes største tænkere, Hannah Arendt og Martin Heidegger. Da brevene første gang så offentlighedens lys, udviskede de den sidste rest af tvivl om, hvorvidt deres livslange venskab var indledt med en kærlighedsaffære.

På trods af dette er bogens bærende indhold i meget begrænset omfang privat. Derimod tilbydes vi gennem brevene en personlig åbning til begges arbejde i tænkningens rum, og vi får glimtvise indtryk fra det levede liv, som de sjældent løfter sløret for i deres respektive værker. Ikke mindre end 119 breve, postkort og noter til Arendt er bevaret fra Heideggers hånd, mens vi må nøjes med 33 fra hende til ham. Ved siden af brevene er en række centrale dokumenter gengivet i bogen, bl.a. Arendts manuskript “Skygger” fra 1925 samt en lang række digte, som de to skænkede hinanden over det halve århundrede, hvori brevvekslingen fandt sted.

  • Originaltitel: Briefe 1925 bis 1975 - und andere Zeugnisse
  • ISBN: 9788772045917
  • Oversætter: Christian Rud Skovgaard
  • Omslagsdesign: Christinna Lykkegaard Nilsson

Du kunne også være interesseret i...