Skip to content Skip to footer

Pandekagehuset

Forfatter:Jennifer Egan

I denne fascinerende fortælling undersøger Jennifer Egan, hvad der sker, når vi forføres til at dele ud af os selv. Romanen er et dybt bevægende vidnesbyrd om ​​længsel efter nærhed og kærlighed i en verden, hvor erindring og identitet bliver overeksponeret gennem teknologien.

Yderligere information

Sidetal

380

Udgivelsesdato

11.08.2023

Køb bogen

title Beskrivelse

Året er 2010. Bix Bouton er et af ​​de succesfulde tech-genier, som vi alle er på fornavn med. Bix har rundet de 40, fået fire børn og er rastløs. Han er på jagt efter endnu en revolutionerende idé. Og han er drevet af savnet efter sin ven, som druknede i East River i deres ungdom.

Bix finder svaret i en kreds af Columbia-professorer, hvoriblandt en eksperimenterer med ‘download’ af hukommelse. I løbet af et årti har Bix’ nye teknologi, Kend Din Underbevidsthed, forført masserne. Her kan man få adgang til andres erindringer – såfremt man deler sine egne. Mulighederne er berusende.

‘Pandekagehuset’ er en selvstændig fortsættelse til ‘Tæskeholdet banker på’, som tog den litterære verden med storm og vandt en Pulitzerpris.

 

"Jennifer Egan er en særlig blanding af en solid storyteller og en forfatter optaget af ny teknologi og sociale medier. Egan zoomer ind på et vigtigt og svært felt, når hun eksperimenterer med at implementere de sociale medier i romanformen."
Kim Skotte, Politiken

 

"At læse romanen er [...] som at møde kære gamle venner og blive opdateret på, hvad der er sket siden sidst, eller lære nye detaljer om deres fortid. [...] for min skyld måtte Egans tankevækkende værk om menneskelighedens vilkår i en gennemteknologiseret virkelighed gerne få yderligere vokseværk."
Tore Rye Andesen, Litteraturmagasinet Standart

 

"De forskellige skæbner vikler sig ubesværet ind og ud af hinandens fortællinger, og det er en særlig kunst at kunne veksle mellem en aldrende mand og en ung teenagepige, så de begge har en troværdig indre stemme. Heldigvis er Jennifer Egans bog ikke bare imponerende. Den er først og fremmest underholdende, sjov og overraskende nok indgyder den håb og varme, når man mindst venter det [...] hver historie føles som et led i større fortælling – om vores verden og liv."
Emil Norsker, Heartbeats

 

“En skarp og udfordrende læseoplevelse, som stiller krav til sin læser. Bogens hovedpersoner diskuterer, samtaler og reflekterer i et ordrigt og kalejdoskopisk setup. Det er en snørklet og charmerende fortælling, hvor forfatteren belyser konsekvenserne af vores teknologidrevne kultur. Herudover er det også et klogt indblik i menneskers indbyrdes relationer.”
Merete Trap, Lektørudtalelse

 

“En roman, der får det til at krible i dig … Egan forløser historiefortællingens og fiktionens kraft.”
New York Times

  • Originaltitel: The Candy House
  • ISBN: 9788772048147
  • Oversætter: Steffen Rayburn-Maarup
  • Omslagsdesign: Malene Rauhe

Du kunne også være interesseret i...