Skip to content Skip to footer

Kelterens drøm

Forfatter:Mario Vargas Llosa

Stort anlagt romanbiografi, hvor Mario Vargas Llosa fletter Roger Casements modsætningsfyldte liv sammen med den lige så komplekse udvikling i europæisk industrialisering.

Yderligere information

Udgivelsesdato

20.09.2013

Sidetal

360

Køb bogen

title Beskrivelse

Romanen begynder i dødscellen, hvor den irske frihedskæmper Roger Casement venter svar på sin ansøgning om benådning. Det er afslutningen på et eventyrligt liv, hvor Casement først arbejder sammen med Henry Morton Stanley på at udbrede civilisationen til hjertet af Afrika i Belgisk Congo. Siden bliver han udsendt af den engelske regering for at samle informationer om, hvordan de indfødte stammer langs Congofloden forbløder endnu hurtigere end de gummitræer, der få hjulene til at rulle i Europas industrialisering.

Roger Casements næste store opgave bliver en tilsvarende rapport om kautsjukudvindingen og den grusomme udnyttelse af indianerne i Amazonas. Med sine omfattende udredninger lykkes det Casement ene mand at ændre disse sorte kapitler i europæisk historie.

Diplomaten Casement blev hyldet som en helt i England og adlet, men samtiden kunne ikke tilgive ham hans seksuelle orientering og heller ikke hans kamp for irsk selvstændighed, der bliver en del af den første verdenskrig.

Mario Vargas Llosa modtog Nobelprisen i litteratur i 2010.

"Rigmor Kappel Schmidt har oversat med sikker sans for historiens lag af ' officiel' rapport, poetiske barndomsminder og en eventyrlyst, der misfarves af afsky. Roger Casement blev grundigt glemt med bistand fra den britiske efterretningstjeneste. Nu er han trukket frem – og historien er værd at læse, især for sit budskab om, hvordan vestlige lande greb den hvide mands byrde an i de kolonier, de påstod at civilisere."
Marie Louise Kjølbye, Information

"Det er en forfatter af de store, der her tager os med verden rundt."
Anne Mette Busch, Nordjyske Stiftstidende

"Llosa skriver ømt og varmt, og denne semi-fiktion er nok noget af det bedste inden for genren historiske romaner, jeg har læst."
Julia, Femina

"Vargas Llosa er en romanforfatter af den gamle, solide skole: med næsen i arkiver og biblioteker for at samle alle brikkerne i en virkelig historie, der så genfortælles i en prosa, som er flydende og smuk, men ikke pyntet; direkte, men ikke for hurtig; samtidigt bred og koncis. Vargas Llosa gengiver de fortidige realistiske begivenheder så tæftigt, at læseren suges ind i bogen."
*****
Peter Adolphsen, Jyllands-Posten

"... Llosa modtog i 2010 Nobelprisen 'for sin kortlægning af magtens strukturer og knivskarpe billeder af individets modstand, oprør og nederlag'. I den efterfølgende roman, 'Kelterens drøm', der nu foreligger på dansk, lever Llosa til fulde op til denne karakteristik af forfatterskabet."
Niels Houkjær, Berlingske

"Det er en fantastisk historie, Vargas Llosa har gravet frem. Sir Roger Casement havde som 51-årig nået at leve et eventyrligt, voldsomt og tragisk liv, inden man i fortællingens begyndelse møder ham i 1916, hvor han sidder i Londons Pentonville-fængsel og venter på enten at blive hængt for højforræderi eller benådet."
Kim Skotte, Politiken

"Detaljeret tætskrevet romanbiografi om hændelser, der leder op til, at Casement ender som frihedskæmper."
Tina Schmidt, Lektørudtalelse

  • Originaltitel: El sueño del celta
  • ISBN: 9788771290707
  • Oversætter: Rigmor Kappel Schmidt
  • Omslagsdesign: Joyce Grosswiler