Martin Jensen
Martin Jensen (f. 1946) er forfatter til en lang række romaner, hvoraf størstedelen er skrevet med et historisk udgangspunkt. Flere er blevet til egentlige historiebøger.
Han debuterer i 1998 med romanen FRIT GENNEM JYLLAND og får sit folkelige gennembrud med sin historiske krimiserie, der udspiller sig i middelalderen og handler om byfogeden Eske Litle, som opklarer forbrydelser i datidens Assens.
Siden sin debut i 1998 har Jensen modtaget flere priser for sit forfatterskab, herunder i 2009, hvor han tildeles Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris og Det Danske Kriminalakademis hæderspris for serien om Eske Litle.
Flere af hans romaner er oversat i udlandet, og den amerikanske udgave af den historiske kriminalroman EDBRYDER (på amerikansk OATHBREAKER) har af Mystery Writers of America været nomineret til en Edgar pris.
Jensen er uddannet lærer fra Blaagaard Seminarium og har tidligere arbejdet på skoler i blandt andet Stockholm, Birkerød og Greve, men har siden 1995 levet af sit forfattervirke.