Skip to content Skip to footer

Snehvide (PB)

Forfatter:Michael Connelly

Bosch arbejder med en tyve år gammel sag om en dansk kvinde, som han selv fandt dræbt i forbindelse med de voldsomme optøjer, der brød løs i gaderne i L.A. efter offentliggørelsen af politiets brutale gennembankning af en sort mand, Rodney King.

Yderligere information

Sidetal

336

Udgivelsesdato

26.08.2016

Serie Bosch
Serienr.

16

Køb bogen

title Beskrivelse

Der er fundet et enkelt patronhylster, men det er affyret fra en revolver, en gammel Beretta, der viser sig at have sin helt egen mystiske historie.

Snehvide er Michael Connellys sekstende bog om LAPD-strømeren Harry (Hieronymus) Bosch. Bosch er aktuel i tv-serien af samme navn, som vises på HBO.

"Læsere ved, hvad de får, og der skal bare komme mere af samme slags."
Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

"Et herligt og hårdkogt gensyn med den rebelske kriminalkommissær, Harry Bosch ... jeg har nydt gensynet med Bosch, og kommer der endnu en bog, vil den også blive læst."
Helle Post, Litteratursiden

"'Snehvide' er på alle måder en typisk velskrevet, velturneret og veloplagt politikrimi fra forfatterens ferme og fremragende hånd ... Men frem for alt er Connellys force, at han både drenget dyrker glæden ved håndvåben og heltedåd og samtidig leverer en spids politisk kritisk krimi om det USA, hvor penge og markedskræfter betyder mere end pli, empati såvel som sympati. På det sæt er Michael Connelly en af de mest humanistiske stemmer, krimi eller ej, for tiden i Californien og statens meget store omegn."
Bo Tao Michaëlis, Politiken

"Kan han virkelig blive ved, ham den halsstarrige LA-strømer Harry Bosch? Åh ja, han kan, og en af fordelene er, at Connelly så overbevisende bruger sin hovedpersons lange, knoldede karriere til at skabe mere end postuleret erfaring og tyngde: Når Bosch kæmper for at opklare mord, er hans forhistorie(r) med til at give den klangbund af autenticitet, der former en solid krimi."
⭐⭐⭐⭐⭐
Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet

"Fremragende underholdning og en spændende historie med et godt drive og både interessante og aktuelle linjer til amerikansk politik og samfundsforhold. Bosch er et rigtig godt bekendtskab ... Det er specielt interessant denne gang med den danske vinkel. Bogen har vundet den prestigefyldte RBA-krimipris. Den største i verden, skriver Sara Blædel på bagsiden."
Per Drustrup Larsen, Lektørudtalelse

  • Originaltitel: The Black Box
  • ISBN: 9788771298826
  • Oversætter: Søren K. Barsøe
  • Omslagsdesign: Christinna Lykkegaard Nilsson