title Beskrivelse
I 2014 vender Victoria tilbage til et krigsramt Ukraine for at finde ud af mere om sin bedstemors onkel Nykodym, som på mystisk vis forsvandt i 1930’erne. Hvad skete der med ham under krigen?
Hvordan ved familien så lidt om hans skæbne, og hvorfor forbyder bedstemoren, Valentyna, Victoria at grave i fortiden? I Poltava i Ukraine, familiens hjemstavn, er KGB for længst fordrevet. Men minderne forbliver, og den tidligere hovedkvartersbygning med de årvågne røde sirener – i byen kendt som “Hanehuset” – får stadig de lokale til at skælve.
"'De røde sirener' rummer mange af disse kloge og smukke betragtninger over, hvad der holder et folk og en kultur i live, som har måttet tåle så megen lidelse og undertrykkelse, som ukrainerne har. Historierne må fortælles, synes bogens mantra at være, og Belim fortæller medrivende sin families og sit lands historie med både stor indsigt og et rigt, sanseligt sprog."
Anne Skov Thomsen, Kristeligt Dagblad
“Selvom størsteparten … er skrevet, før de russiske tropper i februar i år trængte endnu længere ind i Ukraine, end de gjorde for otte år siden, kan hendes rejsebog sagtens læses som en indføring i, hvorfor ukrainerne forsvarer sig så indædt lige nu. For i bogen rekapitulerer hun på glimrende vis den grusomme forhistorie: Først splittede revolutionen i 1917 hendes og utallige andre ukrainske familier ad. For hvor stod man? Var man trofast mod zaren? Troede man på de russiske bolsjevikkers løfter? Eller drømte man om at grundlægge et frit og uafhængigt Ukraine?”
Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen
“Der er ingen tvivl om, at ‘De røde sirener’ giver et fint indblik i den almene ukrainske hverdag og et liv, der stadig er præget af de mange år under russisk og sovjetisk styre. Belim beskriver blandt andet, hvordan man i Ukraine som en obligatorisk gestus skal takke nej til en gave eller et måltid tre gange, før man kan takke ja, og samme sejtrækkeri lider deres postsovjetiske bureaukrati af; borgere kan spørge i en uendelighed efter tilladelse til at modtage pension eller til at blive rehabiliteret efter en dom på et forkert grundlag. Tilsvarende er det tankevækkende at blive mindet om blandt andet Holodomor (Den Store Hungersnød) i 1932-1933, hvor fire millioner ukrainere sultede ihjel, fordi høsten blev inddraget af russerne. Det minder om metoder, vi kender fra 2022 … Vil man derimod gerne have en beskrivelse af ukuelige ukrainske kvinder, der styres af deres fornuft, men tror på agurkehviskere, krydret med beskrivelser af smukke, sansemættede omgivelser såsom rum malet i stærk pink og udstyret med antikke møbler og koparrede spejle, og tankevækkende iagttagelser såsom, at Lenin stadig fylder på både gader og stræder ikke mindst i det østlige Ukraine (og indtil for blot få generationer siden indtog en naturlig plads i hjemmenes tidligere ikonhjørner), så er ‘De røde sirener’ god læsning i efterårsmørket, mens vi venter på fred.”
Marie Louise Wedel Bruun, Berlingske
"... 'De Røde Sirener' er umiddelbar og vedkommende i sin skildring af en række menneskeskæbner i al deres fejlbarlighed, kærlighed og grusomhed."
Frederik Schøler, Litteratursiden
