...
Skip to content Skip to footer

1Q84 Bog 3 (HB)

Forfatter:Haruki Murakami

Tredje del af Murakamis medrivende romanværk, der er henlagt til det Orwellske skæbneår 1984.

“‘1Q84 Bog 3’ blander det tunge med det lette i et inciterende anslag båret af forfatterens velkendte stemningsmættede storbykulisser, enkle sprog, sans for detaljer og effektive spændingskurver. Sidste element godt nok dæmpet en smule til fordel for en mere blid og drømmende tone, der underbygger trilogiens bærende pointe om, at ingen kan vide sig sikker på, hvad der er virkelighed – og at det måske slet ikke er værd at bekymre sig om.” Tonny Vorm, Information “Det er stort, det er ambitiøst, det er vildere end noget, Murakami tidligere har skrevet.”
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske

“Forfatteren kan skabe en hel verden med sine egne spilleregler lige midt i den historiske etablerede virkelighed. Det er denne opmuntrende fortællemagi, Murakami udfolder for fuld udblæsning i tre- bindsværket ‘1Q84’.”
Kim Skotte, Politiken

Yderligere information

Sidetal

451

Udgivelsesdato

14.09.2023

Køb bogen

title Beskrivelse

Bog 3

Oktober – December 1984

“Noget sparkede i det yderste af hans bevidsthed. Og når noget sparkede i det yderste af hans bevidsthed, var han nødt til at finde ud af, hvad det var.”

I allerførste kapitel af denne tredje og afsluttende bog i Haruki Murakamis romanværk ‘1Q84’ møder vi den umanerligt grimme og meget insisterende privatdetektiv Hr. Ushikawa. Hans næse har aldrig fejlet noget, og når først han er på sporet, finder han altid frem til sit bytte. Men da han er en slange, må han gøre det i sit eget tempo.

De to andre hovedpersoner i dette store værk, Tengo, en ensom mand med forfatterdrømme, og Aomame, en ung kvinde på en livsfarlig mission, befinder sig meget langt fra hinanden. De er begge to truet af kræfter, de ikke forstår omfanget af, og de er begge to forfulgt af mennesker, de ikke kender. Mens de leder efter hinanden fra hver sit sted, lærer de mere og mere om den forskudte verden, de er forsvundet ind i, men vil de lære nok til at overliste deres forfølgere? Og vil de finde hinanden, før det er for sent?

‘1Q84’ udspiller sig i løbet af skæbneåret 1984. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.