title Beskrivelse
Både pædagogisk forskning og praksis får stor bevågenhed i disse år. Folkeskolens resultater måles og sammenlignes i internationale undersøgelser. Kravene til øget konkurrenceevne i det åbne, globale marked stiger, og uddannelserne skal levere videnskytset.
Må vi gå på kompromis med uddannelsestraditioner, for at vi i krisetider kan få mere viden til flere elever for færre penge, og er blåstemplede pædagogiske metoder vejen frem? Eller udfolder pædagogikken sig mere kreativt og uregerligt, alt imens den er med til at skabe mindre målbare værdier i vores samfund?
Bogen er en opfølgning på den debat, som udgivelsen af Uren pædagogik igangsatte. Her udbygges og nuanceres forståelsen af pædagogikken som ’uren’, det vil sige knyttet til kultur, fag, kontekst og materie.
Begrebet uren pædagogik sættes ind i en aktuel sammenhæng, hvor mangeartede parametre er med til at forme de krav, som møder dansk pædagogik i daginstitutioner, folkeskole og videregående uddannelser – og bogens forfattere giver bud på, hvad den urene pædagogik kan bidrage med i dette udfordrende landskab.