Thomas Aastrup Rømer
Thomas Aastrup Rømer er seniorkonsulent ved Center for Karakterdannelse og tidligere lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet. Han forsker i dannelse og uddannelsespolitik og står bag flere udgivelser, bl.a. Skolens formål – dannelse, splittelse og uniformativering (2022) og Sidste chance – nye perspektiver på dannelse (2021). Han har modtaget tre priser for sit arbejde: I 2023 fik han Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris, i 2017 modtog han Ahlström-prisen af Nordic Educational Research Association, og i 2010 fik han Holger-prisen for sin debat- og formidlingsarbejde vedrørende pædagogiske emner.

