Skip to content Skip to footer

Mørkere end natten (HB)

Forfatter:Michael Connelly

Terry McCaleb, der engang før sin store hjerteoperation var profilekspert for FBI, lever nu et tilbagetrukket liv på Catalina Island med kone og barn. Men da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega i forbindelse med en sag, som hun er kørt fast i, vågner hans gamle instinkt. Det, han står med, er et bestialsk mord, begået af en person med en ganske særlig sans for bizar, rituel iscenesættelse.

Yderligere information

Sidetal

381

Udgivelsesdato

30.04.2004

Serie Bosch
Serienr.

7

Køb bogen

title Beskrivelse

McCalebs efterforskning fører ham til hans store forbløffelse direkte til Harry Bosch, der på sin side er optaget af en kendt Hollywoodinstruktørs mordsag. De to sager viser sig at overlappe hinanden, og det går hurtigt op for McCaleb, at han er på vej til at afsløre den mest skræmmende morder, han nogensinde har mødt.

Michael Connelly tilhører den absolutte elite blandt amerikanske krimiforfattere. Han startede sin forfattervirksomhed som kriminalreporter på Los Angeles Times, og hans første roman om Harry Bosch, Det sorte ekko, der udkom på dansk i 1997, modtog en Edgar Award i 1992. På dansk er der indtil videre kommet seks romaner om Harry Bosch og to fritstående romaner, De parallelle mord, 1998 og Blodspor, 1999.

"Hendes finger gled over billedet til det slanke springvand, et tårn, der så ud til at være opbygget af kronblade, og som sprøjtede vand ud i fire afgrænsede, tynde stråler ned i dammen. Og så fik han øje på den. Fingeren standsede ved en lille, mørk grotte midt i springvandstårnet. En ugles ansigt kiggede ud fra mørket."
Weekendavisen

"Det moralske tableau får dog aldrig Connellys lavmælte fortælleform til at bumle. Connelly opbyder alt, hvad han kan af klar personskildring og veltrænet dramaturgi, og det hele foregår i en næsten hviskende procedure, hvor rummet er så godt som tømt for ilt, til de sammenknyttede tråde kortslutter i vold og forgæves forløsning. De store special effects er heller ikke kendetegnende for forfatteren. Heller ikke rytmiske kneb. Som del af den store California Noir-tradition er Michale Connellys prosa påfaldende upåfaldende. Modsat sit forbillede Raymond Chandler, og andre store arvtagere skubber Connelly ikke sine sætninger frem i mandhaftige, muskuløse klodser. Han arbejder i en rapporterende enkelhed, som her virker mere hypnotisk og bedragerisk end i nogen af hans andre bøger. Hvis Connelly har skrevet et mesterværk, så er det MØRKERE END NATTEN."
Joakim Jakobsen, Weekendavisen

  • Originaltitel: A Darkness More Than Night
  • ISBN: 9788779553071
  • Oversætter: Søren K. Barsøe
  • Omslagsdesign: Joyce Grosswiler