Skip to content Skip to footer

Mordet på kommandanten Bog II (HB)

Forfatter:Haruki Murakami

En 36-årig portrætmaler flytter i et hus i bjergene, efter at han er blevet skilt fra sin kone. Huset har tidligere tilhørt en nihonga-maler, og på løftet finder portrætmaleren et mystisk maleri med titlen ‘Mordet på kommandanten’.

Yderligere information

Sidetal

449

Udgivelsesdato

07.11.2018

Køb bogen

title Beskrivelse

Den 36-årige portrætmaler, der har fortrukket sig til bjergene optages mere og mere af maleriet ‘Mordet på kommandanten’. Fundet af det har åbnet en sprække i virkeligheden, og og en række uforståelige hændelser indtræffer.

Bjælderne ringler atter fra hullet ude i skoven og idéen, som materialiserede sig i bog I, giver portrætmaleren ledetråde at følge. Han må nu vove sig ud på en rejse til en underverden med ildevarslende dobbeltmetaforer og strømmende vand. Men hvorfor hjemsøges hans tanker og drømme stadig af ekskonen Yuzu? Og hvad med hans lillesøster Komi, hvis stemme rækker ud efter ham fra de dødes rige? Et attentatforsøg i Wien i årene efter Anden Verdenskrig synes også at spille en rolle, og den navnløse hovedperson er nødt til at lukke cirklen.

Alt synes forbundet på tværs af tid og rum i Murakamis nye storværk om kærlighed og ensomhed, krig og kunst. Og undervejs hyldes ynndlingsforfatterne Scott Fitzgerald, Raymond Chandler, Fjodor Dostojevskij, Franz Kafka og Marcel Proust.

Andet bind i Murakamis store tobindsværk.

"Det gådefulde og det meningsfulde følges smukt og elegant ad i japanske Haruki Murakamis forfatterskab. Også i det afsluttende bind af 'Mordet på kommandanten'."
⭐⭐⭐⭐⭐
Jørgen Johansen, Berlingske

 

"Ikke mange nulevende forfattere skriver bedre og mere beåndet end Murakami ... Med 'Mordet på kommandanten' er Haruki Murakami tilbage på toppen med et storværk, der trækker tråde direkte tilbage til nøgleromanerne 'Trækopfuglens krønike' og 'Kafka på stranden'."
⭐⭐⭐⭐⭐
Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten

 

"Så, jo, Murakami er kult! Murakamis nye murstensroman er i lige så høj grad som 'Trækopfuglens krønike' og 'Hardboiled Wonderland og Verdens Ende' en mysterieroman. Men som en tryllekunstner, der flirter med at afsløre sit trick, har Murakami denne gang skrevet en idé-og kunstnerroman, hvor de mange mystiske begivenheder og skikkelser bogstavelig bliver afsløret som legemliggjorte metaforer og ideer ... unik er Murakami stadigvæk, og når han er bedst, drysser han en nonchalant magi ud over en kulørt og gådefuldt draperet fortælling om en kunstners kamp for at finde en balance mellem sit liv som menneske og sin stræben som kunstner."
Kim Skotte, Politiken

 

"Man lulles ind i den jazzede tone og afmonterer sin vantro i følgeskab med hovedpersonen.”
Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

 

"Stemninger og tanker får lov at sætte sig, og det fornemmes, at forfatteren nærmer sig det selvbiografiske, når han lader sin hovedperson om portrættet af Marié sige: 'Når jeg maler hende, så er det ikke de overfladiske ændringer, jeg skal fange, men det væsen, der gemmer sig bag ved kernen. Hvis ikke det lykkes, har jeg jo kun udtrykt et lillebitte aspekt af det hele.'"
Tonny Vorm, Information

 

"Romanen er fjerlet helt uden fordomme og menneskeskyld. Den lægger sig i læseren som en fin varm silke, der stråler ud i alle dele og giver basis for glæde og taknemmelighed over at kunne læse den slags litteratur."
Lilly Jensen, Helsingør Dagblad

 

  • Originaltitel: Kishidanchogoroshi
  • ISBN: 9788772041032
  • Oversætter: Mette Holm
  • Omslagsdesign: Christinna Lykkegaard Nilsson