title Beskrivelse
Hvordan opstod universet? Kan menneskeheden overleve på Jorden? Findes der intelligent liv uden for vores solsystem? Kommer kunstig intelligens til at udkonkurrere os?
Igennem sin enestående karriere udvidede Stephen Hawking vores forståelse af universet og opklarede nogle af dets største mysterier. Men selv når hans teoretiske arbejde med sorte huller, imaginær tid og multivers førte hans tanker til rummets yderste grænser, troede Hawking fuldt og fast på, at videnskaben skulle spille en rolle i løsningen af Jordens største problemer.
Nu hvor vi står over for potentielt katastrofale forandringer – herunder klimaforandringer, truslen om atomkrig og udviklingen af kunstig super-intelligens – har Stephen Hawking rettet sin opmærksomhed mod menneskehedens mest presserende anliggender.
Med en fascinerende argumentation og karakteristisk humor er ‘Korte svar på de store spørgsmål’ den sidste bog fra en af historiens største begavelser, en intellektuelt stimulerende tour de force fra universets uendelige vidder til de allermest vedkommende udfordringer, som vi og vores klode står over for.
En procentdel af indtægterne fra bogen går til velgørende formål.