Skip to content Skip to footer

En kort historie om tid

fra big bang til sorte huller
Forfatter:Stephen Hawking

30 års-jubilæumsudgave af den moderne klassiker, der har slået alle udgivelsesrekorder med astronomiske 237 uger på bestsellerlisten.

Yderligere information

Sidetal

352

Udgivelsesdato

25.10.2018

Køb bogen

title Beskrivelse

Da ‘En kort historie om tid’ – fra big bang til sorte huller udkom for første gang i 1988, stod den på frontlinjen af kosmologisk forskning og skabte samtidig forlagshistorie med sine, ja, astronomiske salgstal. Ingen anden videnskabelig forfatter har hverken før eller siden været i nærheden af at nå de dele af et læsende publikum, som Stephen Hawking når med denne bog, som fysikeren og forfatteren Paul Davies har sagt.

Videnskaben flytter sig med lynets hast, og siden bogen udkom, er der sket meget inden for kosmologien. Men Stephen Hawkings største bedrift er måske hans evne til at formidle det ekstremt komplekse stof i et mere tilgængeligt sprog og ikke mindst med en humor og en idérigdom, som åbner videnskabens ellers lukkede verden for millioner af læsere. Og denne evne forgår ikke – ligesom fascinationen af sorte huller og big bang heller ikke gør.

En kort historie om tid er en moderne klassiker, og med denne gennemillustrerede nye udgave markeres 30-årsjubilæet for bogen, som samtidig blev året, hvor Stephen Hawkings dødelige dimension har sagt farvel. Man kan i hans bestseller, Mesterværket, læse om hans seneste videnskabelige arbejde. Og samtidig med denne nye udgave udkommer Korte svar på de store spørgsmål, som Hawking var ved at færdiggøre ved sin død, en underholdende og letlæst bog med Hawkings bud på nogle af de største spørgsmål, vi stiller – bl.a. ’Er der en Gud?’, ’Kan vi forudsige fremtiden?’, ’Skal vi kolonisere rummet?’ og ’Vil kunstig intelligens udkonkurrere os?’.

Stephen Hawking er, foruden en af verdens mest anerkendte og prisvindende videnskabsfolk, et globalt kulturelt ikon, som har medvirket både i et afsnit af Star Trek og flere afsnit af The Simpsons, hans yndlingsserie, og han er blevet portrætteret i storfilmen Teorien om alting, hvori Eddie Redmayne spiller Hawking, en rolle han vandt en Oscar for.

Med nyt forord af teoretisk fysiker Troels Harmark, Niels Bohr Institutet.

"... en tour de force i fortællingen om, hvad universet, big bang og sorte huller egentlig er."
Michael Olsen, Lektørudtalelse

  • Originaltitel: A brief history of time - from the big bang to black holes
  • ISBN: 9788772042824
  • Oversætter: Jan Teuber
  • Omslagsdesign: Malene Rauhe