Skip to content Skip to footer

Leonard Cohen – et liv (Pocket)

Forfatter:Ira B. Nadel

I over halvtreds år har Leonard Cohen været en markant skikkelse inden for musikken og litteraturen. Men trods de mange år i mediernes søgelys, har den blufærdige canadier altid værnet om sit privatliv og ladet digte, romaner og sange tale for sig selv.

Yderligere information

Udgivelsesdato

15.05.2015

Sidetal

334

Køb bogen

title Beskrivelse

Med denne biografi, som Leonard Cohen selv har autoriseret, åbnes der endelig for mysteriet om manden bag rockens dybeste stemme. Bogen kommer omkring det hele: kvinderne, stofferne, depressionerne, Zenbuddhismen. Og hele tiden sammenflettes liv og værk, så vi ser hvordan det ene indvirker på det andet.

Ira B. Nadel har haft adgang til Cohens private arkiver med breve, dagbøger, notesbøger m.m. og citerer desuden fra en række interview med Cohen og hans tætteste venner og kolleger. Således får vi et ærligt og indgående psykologisk portræt af Leonard Cohen fra den spæde start som eksperimenterende modernistisk digter til hans nuværende status som elsket og feteret sangkunstner med et publikum, der spreder sig over flere generationer.

"Fremragende biografi ... kan anbefales både for sin dybde og forbavsende letlæste sprog." Gaffa "Er du (også) stor fan af crooneren, der har foræret os klassikere som Suzanne og I'm your man, er bogen et must til boghylden."
Eurowoman

"... respektfuldt og sobert ... en solid og sympatisk biografi, som kan anbefales til fans og andre interesserede."
Geiger

"Nadel er en omhyggelig researcher, der har udført et kæmpemæssigt arbejde for at få alt med."
****
Bent Stenbakken, Nordjyske

"Nadels bog er skrevet i et sjældent fint og letlæseligt sprog, og det er en ren fornøjelse at læse en biografi, der ikke lader sin hovedpersons sans for æstetik noget efter. Nadel er vemodig i sit sprog, grundig i sin research og mange steder poetisk."
Rene Gummer, Weekendavisen

"Vi 12-14.000, som i 2008 fik lov til at nyde en af de seneste årtiers bedste koncerter i København, den med Leonard Cohen enten i Kongens Have eller i Forum, er nok kernelæserne til Ira B. Nadels biografi 'Leonard Cohen – et liv'. ... en meget grundig og omfattende beretning."
Jannik Lunn, BogMarkedet

"Leonard Cohen, den canadiske digter og sanger fra Quebec med den dybe stemme, hvis dystre sange er blevet beskrevet som musik, man kunne skære pulsåren over til, er nu blevet grundigt biograferet af Ira Nadel."
Helga Schmidt, Kultunaut

”En ærlig og sympatisk biografi” New York Times ”En glimrende biografi, som på samme tid formår at være grundig og gedigent underholdende.”
Montreal Gazette

  • Originaltitel: Leonard Cohen
  • ISBN: 9788771296501
  • Oversætter: Steen Fiil Christensen
  • Omslagsdesign: Christian Hvid