...
Skip to content Skip to footer

Girl in a Band

Min historie
Forfatter:Kim Gordon

Medrivende biografi om Kim Gordon, der var en af frontfigurerne i det banebrydende postpunkband Sonic Youth. I dag er hun et ikon i rock- og modebranchen – aldrig mainstream, ofte på forkant.

“Som det er med en Patti Smith er det velgørende at se rocken fra helt andre sider end en ofte stereotyp maskulin journalistik kan opbyde. En anderledes og udvidende bog. Med detaljer og en forfatter, der blotlægger sin sjæl og store personlighed med stor ærlighed og integritet. Og af den slags, hvor man kommer til at vende tilbage for lige at få en detalje eller vinkel med, når de sidste 30 års musik skal vendes. Stærkt anbefalelsesværdig.”
**** Torben Holleufer, GAFFA

“Den let rodede, langtfra kronologiske struktur og den befriende mangel på patos gør ‘Girl in a Band’ til en af de mere usædvanlige, men absolut også mere interessante selvbiografier. Selv for læsere, der som undertegnede blev født længe efter, at Gordon tog de første basgreb til sin alsidige karriere, vil finde bogen være fascinerende.”
***** Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende

Yderligere information

Sidetal

300

Udgivelsesdato

16.06.2016

Køb bogen

title Beskrivelse

Kim Gordon var en af frontfigurerne i det banebrydende postpunkband Sonic Youth. I dag er hun et ikon i rock- og modebranchen – aldrig mainstream, ofte på forkant.

I sin bog fortæller hun om sin opvækst, om hvordan det er at være ‘pigen i bandet’ i en mandsdomineret rockverden, og om ægteskabet med guitaristen i bandet, Thurston Moore, som ender brat og dramatisk.