Skip to content Skip to footer

Frihedens filosofi

Forfatter:Rudolf Steiner

Et essentielt værk i Rudolf Steiners tankesystem. I Steiners tanke udspringer den menneskelige etik fra en grundlæggende frihed. Man må være frigjort før man kan handle etisk korrekt.

Yderligere information

Sidetal

213

Udgivelsesdato

30.09.2011

Serie Klims Kulturklassikere
Køb bogen

title Beskrivelse

Rudolf Steiner udgav Frihedens filosofi første gang i 1894. Værket, som indtager en central plads i Steiners forfatterskab, har siden opnået status som et væsentligt etisk værk.

Den gamle pligtetik har mistet sin overbevisende kraft, de utilitaristiske teorier har vist sig utilstrækkelige, og om det meste af det, der forstås som postmodernisme, må det siges, at det savner en videnskabelig acceptabel karakter.  Rudolf Steiner vil vise, at den etiske tænkning må have en erkendelsesteori som forudsætning.

Han giver en idealistisk-empirisk erkendelsesteori som begrundelse for sin etiske individualisme i værkets første halvdel. I den anden halvdel af værket viser han, hvorledes frihed kan forstås som grundlaget for en almenmenneskelig etik, som ikke vil kræve overensstemmelse mellem menneskene som etisk fordring, men som vil vise frem til, hvordan overensstemmelse og samdrægtighed kan opstå.

"Den etiske del af 'Frihedens filosofi' gør ikke mindst op med Kants pligtetik, og Steiner søger i dette opgør at formulere et helt nyt grundlag for en etik. Pligten – mener Steiner modsat Kant – udelukker friheden, fordi den kræver individets underkastelse under en almen norm. I stedet ønsker Steiner en etik, der hviler på et individ, der ikke underkaster sig, men skaber sig selv som frit menneske. Det er ikke mindst i denne del af Steiners filosofi, at det bliver klart, at den ikke bare er et åndshistorisk sidespor, men stadig kan virke vedkommende."
Asger Brandt, Kristeligt Dagblad

  • Originaltitel: Philosophie der Freiheit
  • ISBN: 9788779559035
  • Oversætter: Oskar Borgman Hansen
  • Omslagsdesign: Joyce Grosswiler

Du kunne også være interesseret i...