Skip to content Skip to footer

Spørgsmål jeg er blevet stillet om Holocaust

Forfatter:Hédi Fried

Hvad betød det for dig at have din søster med i Auschwitz? Var I sultne hele tiden? Hvornår forstod du, at det var et folkemord, der var i gang? Kan det ske igen?

Yderligere information

Udgivelsesdato

28.02.2018

Sidetal

152

Køb bogen

title Beskrivelse

Psykologen og holocaustoverleveren Hedi Fried har gennem hele sit voksenliv holdt oplæg for skoleelever om Holocaust. Bogen indeholder nogle af de mange spørgsmål, hun har fået, og de svar, hun har givet.

Spørgsmålene afspejler en naturlig nysgerrighed på både de praktiske forhold og de menneskelige konsekvenser, og svarene gør i al deres enkelhed og gru det ubegribelige begribeligt.

Bogen kan læses af alle med interesse for emnet, men bogens enkle, knivskarpe form gør den særdeles velegnet til unge, der på egen hånd eller i uddannelsessammenhæng vil vide mere om Holocaust.

"'Spørgsmål jeg er blevet stillet om holocaust' er ikke en bog, der bringer nyt for folk med speciale i Anden Verdenskrig, men den gør indtryk med sine klare og udramatiske svar, og den burde være pensum i alle folkeskoler og på alle ungdomsuddannelser."
*****
Lotte Kirkeby Hansen, Kristeligt Dagblad

"Hédi Fried svarer omhyggeligt og langsommeligt på spørgsmålene. Hun forsøger sig ikke med høj retorik eller lange analyser. Hun lægger tingene på (skole) bordet, som det, hun er: lærerinde i faget holocaust. Og det er med til at gøre hendes bog til en vigtig og smuk og nødvendig udgivelse ... . Et stjerneskud i den omfangsrige (og ikke altid lige relevante) litteratur om emnet. Tak."
Steffen Larsen, Politiken

"Hendes beretning bør læses i hjemmet og i skolen. Gerne flere gange."
Bogoplevelsen

”Bogen er vigtig, fordi den beskriver en del af vores historie, vi aldrig må glemme, på en lettilgængelig måde, der appelerer til både voksne og større børn."
Bogblogger

"Det er en skøn, barsk og helt igennem spændende bog."
Fullybooked

"Fried har en fantastisk måde at beskrive sit livs mareridt på. Særligt betagende er hendes måde at forklare, at tingene overhovedet kunne eskalere så meget ... I al sin enkelhed en faktastisk bog ..."
Louise Urban Andersen, Lektørudtalelse

  • Originaltitel: Frågor jag fått om Förintelsen
  • ISBN: 9788772041001
  • Oversætter: Ninna Brenøe
  • Omslagsdesign: Christinna Lykkegaard Nilsson