title Beskrivelse
Indimellem har der været middelmådighed, blindgyder og eklatante fiaskoer, men Neil har altid rejst sig igen og lavet monumentale tidsdefinerende plader. Samtidig har Neil Young brugt karrieren til at være fortaler for økologi og bæredygtighed – både lokalt og globalt – så tidligt som på ‘After The Gold Rush’ i 1970 og frem til det seneste album ‘The Monsanto Years ‘fra 2015.
Karsten Jørgensen fortæller historien bag musikken, fra de tidligste år i Canada og forældrenes skilsmisse, om de evindelige slagsmål og svigt i samarbejdet i Crosby, Stills, Nash & Young og den ambivalente berømmelse med ‘Harvest’, om personlige tragedier og forholdet til de musikalske våbenbrødre i backinggruppen Crazy Horse, som har fulgt ham gennem tykt og tyndt.