Skip to content Skip to footer

Negativ dialektik

Forfatter:Theodor W. Adorno

Et opgør med idealismen i europæisk filosofisk tænkning.

Yderligere information

Udgivelsesdato

18.08.2017

Sidetal

380

Køb bogen

title Beskrivelse

Filosofien har undertrykt fænomenes særpræg og individualitet. Virkeligheden er altid rigere end de begrebslige udlægninger af den. Idealismen prøver at oprette en identitet mellem begreb og sag, mellem subjekt og objekt. Ved at ignorere den del af sagen, der ikke går op i begrebet, afskærer filosofien sig ikke blot fra at erkende verden som den er, men også fra at tænke “det, som kunne være anderledes” – utopien, det gode liv – og binder sig til den slette realitet. Hans væsentligste eksempel er kunsten, som ikke har noget praktisk formål og derfor ikke kan sættes på begreb.

Der er to vigtige navne i Adornos tænkning, på den ene side Auschwitz, der for ham var den ultimative katastrofe og den lille by Amorbach i nærheden af Frankfurt am Main. I Amorbach, hvor musik spillede en stor rolle, tilbragte Adorno ferierne i sin barndom, og han forbandt den med en lykke, der kun kunne genskabes som et forsvindende ekko af stednavne, da han vendte tilbage fra USA efter krigen.

Kernen i den negative dialektik er for Adorno, at katastrofen aldrig må ses som det hele i historien, heller ikke efter Auschwitz, men som en grænse, der er åben mod lykkens ingenmandsland.

 

"Filosofien, eller måske tænkningen i det hele taget, beror på evnen til at bruge sproget til at skære virkeligheden op i selvidentiske enheder for derefter at rekonstruere deres indbyrdes relationer. Det er denne dybest set paranoide identificeringsiver, Adorno er ude med riven efter i Negativ dialektik fra 1966, som forlaget Klim nu føjer til deres prisværdige perlerække af oversættelser af væsentlige filosofiske værker."
Søren Mau, Information

"Adorno skriver systematisk, men også essayistisk, med små stik af sarkasme og aforistisk vid. Så nok er det tung læsning, men også smukt og givende."
Lektørudtalelse, Peter Holm Rasmussen

  • Originaltitel: Negative dialektik
  • ISBN: 9788771294699
  • Oversætter: Henning Goldbæk
  • Illustrator: Christinna Lykkegaard Nilsson