Skip to content Skip to footer

Mit VM Mexico ’86

Der skal 11 fodboldspillere til at vinde en kamp. Det er en fodboldkliché. Og det er sandt. Men aldrig før eller siden har en enkelt mand været så afgørende for et verdensmesterskabs afgørelse som i 1986.

Yderligere information

Udgivelsesdato

26.04.2018

Sidetal

256

Køb bogen

title Beskrivelse

30 år efter det legendariske VM i Mexico fortæller den lille argentinske boldkunstner Diego Maradona hele historien om, hvordan det lod sig gøre for det lille sydamerikanske land at sammenstykke verdens bedste landshold og snyde både englænderne og tyskerne for titlen.

For første gang fortæller den fattige dreng fra Buenos Aires’ slumkvarterer, som blev sin generations største fodboldspiller, om alle op- og nedturene. Om det store pres, han som anfører for holdet oplevede fra alle sider, om de interne stridigheder på holdet – og om kampen med de indre dæmoner, der førte ham ud i et omfattende stofmisbrug. Og så selvfølgelig om Maradonas flirt med den italienske mafia og om det håbløse UEFA!

"... fodboldguden er aldrig mentalt eller sprogligt vokset ud af sin fattige opvækst i Villa Fiorito, hvilket gør 'Mit VM' til en ægte, autentisk oplevelse. Det er historien om en helt usædvanlig spiller, en helt usædvanlig mand – på godt og ondt. Den latinamerikanske vildskab og passion formelig springer op fra sætningerne, så man kan mærke, hvorfor fodbolden betyder alt i den verdensdel."
Erik Jensen, Politiken

"I 'Mit VM – Mexico 86' fortæller Diego Maradona med patos, frækhed og humor om sine bedrifter den magiske sommer, hvor han gjorde Argentina til verdensmestre og os andre til livslange beundrere ... som oversætter Rigmor Kappel Schmidt skriver i sit gode efterord, så er han stadig rundet af sproget i det ludfattige Villa Fiorito, hvor han voksede op, og ikke mindst aflunfardo- et miskmask af indvandrernes fransk, spansk og engelsk med spansk som base – og hans sprog er skævt, frækt, friskt – og sine steder nederdrægtigt."
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske

"Diego taler til enhver fodboldspillende drengesjæl, når han beretter om den oceaniske følelse af at være flyvende eller svævende."
Benny Lihme, Social Kritik

"... den perfekte superfan-bog til alle Maradonafans ..."
Michael Linde Larsen, Lektørudtalelse

  • Originaltitel: México 86. Mi Mundial, mi verdad: Así ganamos la Copa
  • ISBN: 9788772041049
  • Oversætter: Rigmor Kappel Schmidt
  • Omslagsdesign: Christian Hvid