Skip to content Skip to footer

Første person ental (PB)

Forfatter:Haruki Murakami

Ni noveller fra den japanske mesterforfatter. Klassiske Murakami-fortællinger om tab, mystik og ikke mindst katte.

Yderligere information

Sidetal

189

Udgivelsesdato

01.03.2023

Køb bogen

title Beskrivelse

Novellerne i denne samling fortælles i første person ental – både med drengens, den unge mands, den midaldrende mands og ikke mindst den gamle mands stemme. Historierne spænder fra nostalgiske ungdomsminder til meditationer over musik, barndommens baseballstadion oplevet med en ellers fraværende far, drømmelignende scenarier og et enkelt fiktivt jazzalbum.

I Danmark har vi fået lov til at inkludere en ekstra fortælling, Shinagawa-aben fra 2006, denne med en kvindelig fortæller. I fortællingerne ligger spor tilbage til hele forfatterskabet, en søgen efter meningen med livet eller måske bare en søgen efter at forstå, hvem vi er.

Murakami udfordrer grænserne mellem menneskesindet og den ydre verden, imens historierne udfolder sig som cirkler med mange centrummer, men uden omkreds. Som altid synes også grænsen mellem fiktion og autobiografi at være flydende.

”Haruki Murakamis nye noveller om sære skæbner er mesterlige og byder på alt, man forventer fra hans hånd. Og mere til, denne gang.”
Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen

 

"Ni gode nyheder til de tusinder af danske Murakami-fans, som aldrig kan få nok.”
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten

 

”Fabelagtigt ... Murakami, når han er bedst.”
Tonny Vorm, Information

 

“Novellesamlingen føjer som sådan ikke noget massivt nyt til forfatterskabet, men understreger, at novelleformen altid har bekommet Murakami vel. At han på sin helt egen snørkle-nørdede måde bruger den til noget lige så karakteristisk som de litterære helte fra Hemingway til Raymond Carver … På sin egen slentrende og alligevel præcise facon får Haruki Murakami indkredset noget eksistentielt essentielt. Som ikke handler om forkromede pointer og højtflyvende konklusioner, men sjosker lidt rundt i gummisko i det helt unikke og samtidig såre almindelige terrain vague, der dag for dag og år for år ender med at have været vores liv.”
Kim Skotte, Politiken

 

”Det er en fornøjelse at læse Haruki Murakamis på mange måder klassiske novellekunst med bratte indgange, åbne udgange, skæbnesvangre omslag tilsat et behændigt skvæt leg med virkelighed og fantasi samt masser af løse ender, der selv efter endt og grundig læsning stritter lykkeligt som garnets ender på en pompon. Præcis som sin danske oversætter, Mette Holm, er Haruki Murakami veloplagt.”
Lotte Kirkeby, Kristeligt Dagblad

 

"Med sin nye novellesamling viser Haruki Murakami på ny at han er en formidabel fortæller, der udtrykker sig præcist og skarpt."
Nønne Lønne Votborg, Bogvægten

 

"Murakami har efterhånden perfektioneret sin stil, så man som læser ikke er i tvivl om, hvem der har skrevet det. Murakami gør det godt i det korte format, og hans form for magisk realisme filosoferer smukt over ting i vores hverdag."
Allan Thomsen Volhøj, Lektørudtalelse

 

”Forbløffende fortællinger … Disse små Murakami-godbidder er en nydelse.”
Frankfurter Rundschau

  • Originaltitel: 昭和歌謡大全集
  • ISBN: 9788772048444
  • Oversætter: Mette Holm
  • Omslagsdesign: Malene Rauhe