title Beskrivelse
Renée Néré er blevet skilt fra sin mand, og hun tjener til livets ophold som optrædende i varietéen. Det er en hård tilværelse, men også på mange måder givende. Det forhenværende ægteskab er en tung bagage, der hviler på den selvstændige og selvernærende kvinde.
Hun blander sig stort set ikke i intrigerne, der udspiller sig i det laissez faire-miljø, hun er en del af, men da beundreren, Maxime, trænger sig på, tvinges hun til at genoverveje sit standpunkt.
Det er et menneskes balancegang på den tynde line, der er udspændt mellem fornuft og kærlighed på den ene side og selvstændighed og frihed på den anden.
“Ja, Renée ler. Og læseren ler. Så behændigt vender kvinden, der har kæmpet for sin egen frihed, op og ned på det magtbillede, som klasse og køn har tegnet.”
– Klaus Rothstein, Weekendavisen
"Det er forholdet til sig selv, der er det afgørende og farlige. Det er det egentlige ansvar, man må tage på sig. Man kan ikke gemme sig bag konventionerne, bag andres smiger, råd eller ideer. Mænd, smiger og ægteskaber er så at sige de egentlige masker, den egentlige forstyrrelse, der banker på døren til kulissen, hvor den vigtigste opgave er. Hvor man først og fremmest må inde mod til at møde sig selv."
– Bodil Skovgaard Nielsen, Information
“Jeg synes det er dejligt at Klim har taget dette lille mesterværk op igen, for selvom det er mange år siden, den er skrevet, finder jeg stadig, at ‘Vagabonden’ har meget at byde på … essensen af indholdet er stadig aktuelt, kærligheden, trangen til friheden og muligheden for selv at bestemme over sit eget liv. Jeg synes, det er en fin oversættelse Pernille Bergendorff har præsteret, og det er så fint med hendes forord, hvor hun kort ridser bogens kontekst op. Alt i alt en fin lille bog med et stort indhold.”
– Ulla Weishaupt, Bogrummet.dk
“Er denne roman på nogen måde forældet i løbet af et århundrede? Overhovedet ikke. Her er rigeligt med energi og innovation til at blæse al støvet og antikvarisk charme bort. Og i årevis har jeg fortalt folk, at der ikke er nogen, der skriver så indsigtsfuldt om forhold som Colette.”
– The Guardian
