Skip to content Skip to footer

Sputnik min elskede (HB)

Forfatter:Haruki Murakami

Hvad kræver det at gå kunstens vej? Forfatterspiren Sumire bevæger sig gennem sindets mørke afkroge i hendes jagt efter inspirationens kilder og kunstens rene væsen.

Yderligere information

Sidetal

225

Udgivelsesdato

27.05.2004

Køb bogen

title Beskrivelse

Sumire vil gerne være forfatter. Hun skriver også, hver dag, mange sider – og hun skriver godt, synes hendes bedste ven, der fortæller historien om hende. Men en sammenhængende bog bliver det dog ikke rigtigt til. Sumires tekster er alt for fragmentariske, og hendes idéer vil ikke føje sig sammen til et hele. Hun mangler livserfaring, siger hun, lidelse og lidenskab.

En dag møder hun den smukke, sytten år ældre kvinde Miu og oplever denne vilde længsel, dette heftige begær efter bare at mærke et andet menneskes hud. Hun siger ja til at arbejde for Miu, selv om hun så må lægge skriveriet på hylden, hun kan alligevel ikke skrive en linje, efter de har mødt hinanden.

‘Sputnik min elskede’ er Murakamis femte roman på dansk. Den forener alle forfatterens bedste litterære træk, kærlighedshistorien, mysteriet om den forsvundne elskede, beskrivelsen af det moderne Japan set i både frø- og fugleperspektiv og endelig den stilfærdige, men dybdeborende undersøgelse af kærlighedens og længslens væsen.

"Forelskelsestornadoen – Også Haruki Murakamis små bøger har det store format. I en på mange måder ligefrem hverdagsrealistisk ramme fortælles i et enkelt og umisforståeligt sprog om de største mysterier. Hos Murakami spejler det konkrete og det symbolske hinanden, men man er aldrig helt klar over, hvilket af billederne, der er spejlbilledet. Hvilke urgamle dionysiske kræfter kan spalte et menneskeliv med et løsrevet seksuelt begær? Hvem er man, når ansigtsudtrykket i ens spejlbillede ikke tilhører en selv? Hvor forsvinder man hen, når man forsvinder i den blå luft? For at sige det ligeud: Hvad er meningen med livet og hvor ligger det hittegodskontor, hvor man kan henvende sig, når man ikke kan finde den? For i sidste ende er bogen om Sumire et afslørende og rørende selvportræt af fortælleren som et menneske, der fra sin tidligste barndom altid har følt sig ensom og haft fornemmelsen af at leve 'som et nyttesløst insekt, der kravlede op ad en høj mur uden mål og med.' Murakamis univers er japansk. Stjernerne, der blinker i det, er forfattere som Jack Kerouac og Raymond Chandler, jazzmusikere, Mozarts lieder og go'e gamle Sokrates. Og romanen? Ja, det er jo en sputnik. Følg den bare med øjet."
Kim Skotte, Politiken

"Sputnik min elskede af den japanske forfatter Murakami er en magisk og melankolsk trekantshistorie med surrealistiske elementer. Både den gribende historie og det sanselige billedsprog forfører, og jeg kunne ikke lægge bogen fra mig inden sidste punktum."
Lise Vandborg, Litteratur.dk

  • Originaltitel: Suputoniku no koibito
  • ISBN: 9788779551619
  • Oversætter: Mette Holm
  • Omslagsdesign: Joyce Grosswiler