Skip to content Skip to footer

Ungdomskriminalitet, socialpolitik og socialpædagogik

Biografiske interview med unge om straf og behandling
Forfatter:Inge M. Bryderup

Beskrivelser af systemet og kriminalitetens vilkår i 14 unges egne ord.

Yderligere information

Sidetal

193

Udgivelsesdato

10.12.2009

Køb bogen

title Beskrivelse

De senere års social- og retspolitik har været præget af stramninger og en hård kurs i forhold til såkaldte ‘utilpassede’ og ‘kriminelle’ børn og unge.

Men går udviklingen i den rigtige retning? Hvilke metoder skal der til for at få børn og unge med kriminel adfærd på ret køl igen – fængsel, lukkede institutioner, hårdere straffe, konsekvent genopdragelse eller imødekommende omsorg?

I Ungdomskriminalitet, socialpolitik og socialpædagogik – biografiske interview med unge om straf og behandling bliver ordet overladt til 14 unge, der alle har en fortid på den forkerte side af loven. I bogen gives der et indblik i de unges oplevede virkelighed og deres holdninger til straf og behandling.

Ungdomskriminalitet sættes ind i en bredere socialpædagogisk og socialpolitisk diskussion af emnet. Undersøgelsen perspektiveres i en teoretisk kontekst, hvor afvigelse, sociale problemer, samfundsmæssig integration og individualisering diskuteres.

"Konklusionerne fra denne interviewundersøgelse er et vigtigt indspark til den højaktuelle diskussion af ungdomskriminalitet. At danske borgere råber på strengere og tidligere straf er såmænd meget menneskeligt, men næppe hensigtsmæssigt. Her dokumenteres det helt nede på gadeplanet, at en stærkere social forankring af de unge sandsynligvis er en langt mere effektiv metode end elektroniske fodlænker og straf til fjorten-årige."
Heidi Laura, Weekendavisen

  • ISBN: 9788779557642
  • Omslagsdesign: Christian Hvid