Skip to content Skip to footer

Slowboat til Kina

Forfatter:Haruki Murakami

En lille erindringsnovelle, hvor en mand ser tilbage på tre tilfældige møder i sit liv. Mystiske spor danner sig i hukommelsen og finder vej til læseren gennem Kamila Slocinskas skønne, stemningsdannende illustrationer.

Yderligere information

Sidetal

95

Udgivelsesdato

11.05.2023

Køb bogen

title Beskrivelse

‘Slowboat til Kina’ handler om en mand, der ser tilbage på sit liv og erindrer tre tilfældige møder med kinesere, alle bosat i Japan. Den første helt tilbage fra skoletiden, den anden en pige, som han arbejdede sammen med i et deltidsjob, den tredje en mand som sælger encyklopædier til andre kinesere, der bor i Tokyo.

Hvad de tre umiddelbart tilfældige møder har med hinanden at gøre, giver Murakami som vanligt intet entydigt svar på. Men at visse tilfældige møder bliver siddende i erindringen, det står klart – og at livet er fuldt af missede muligheder, tab og fortrydelser. Og så handler novellen selvfølgelig om, hvor gådefuld en kraft erindringen er – og hvordan den skaber sine egne sære sammenhænge bagom ryggen på os.

Novellen er oversat af Mette Holm og illustreret af Kamila Slocinska, som også tog livtag med Murakamis fortællerkraft i ‘Det mystiske bibliotek’.

 

"... En skelsættende novelle, en vanvittigt god novelle, en novelle, som er helt uomgængelig for Murakamis mange danske fans ... Lykkeligvis er det stadig Mette Holm, der oversætter, og det gør hun som altid, som var hun Murakamis danske soul mate."
⭐⭐⭐⭐⭐
Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten

 

“… novellen er i mine øjne noget af det bedste, han har skrevet: Diset og dyb, uden at være uklar eller tung … ‘Slowboat til Kina’ er og bliver en nydelse i kraft af sit sprog, sin tredelte fortælling og den svært beskrivelige fascinationskraft, der udgår fra Murakamis bedste tekster. Korte som lange.”
⭐⭐⭐⭐⭐
Jeppe Krogsgaard Christensen, Kristeligt Dagblad

 

“Kamila Slocinskas begavede, meddigtende billedside og Mette Holms altid sikre fordanskning gør akkurat ‘Slowboat til Kina’ værd at eje for dem, der vil have alt fra Murakamis hånd."
David Jacobsen Turner, Weekendavisen

 

“… godt for alle os læsere, at vi har Holm og Slocinska med ombord. For de to kvinders bidrag til genfødslen af den 40 år gamle novelle er plusser med plus på og gør ‘Slowboat til Kina’ til et kunstværk, som Murakami skylder dem en tak for.”
Jakob Genz, Berlingske

 

“… flot oversat af Mette Holm, med et sofistikeret, drømmende univers, hvor en mands erindringer kædes sammen med hverdag og levet liv i sære sammenhænge, som kun Murakami kan skabe dem. Typisk Murakami, der kan nydes bare, fordi det er Murakami, eller som en fortælling om erindringens kraft fortalt med sælsomme og vemodige undertoner. Sammensmeltningen med Kamila Slocinskas unikke streg sætter det sidste prik over i'et.”
Pia Bechmann, Lektørudtalelse

  • Originaltitel: 中国行きのスローボト
  • ISBN: 9788772048154
  • Oversætter: Mette Holm
  • Illustrator: Kamila Slocinska
  • Omslagsdesign: Christinna Lykkegaard Nilsson