Skip to content Skip to footer

Pædagogik og almen didaktik

- en grundbog

Pædagogik og almen didaktik – en grundbog er en antologi skrevet med henblik på anvendelse i det nye fag på læreruddannelsen ‘Pædagogik og almen didaktik’. Antologiens tematiske grundstruktur består af tre dele: ‘Skole og samfund’, ‘Undervisning og læring’ og ‘Etik og lærerprofession’.

Yderligere information

Udgivelsesdato

08.08.2024

Sidetal

341

Køb bogen

title Beskrivelse

Skolen er en institution, der er tæt forbundet med samfundet omkring den. Skolens funktion og opgaver påvirkes af samfundets krav og forventninger, og samtidig spiller skolen en central rolle i samfundets udvikling og fremtid. Første del fokuserer på samspillet mellem skolen og samfundet, skolens opgave, pædagogikkens genstandsfelt og hvad dannelse kan være.

Undervisning og læring er centralt for skolens praksis, og det er vigtigt at forstå, hvordan elever lærer, og hvordan undervisning kan tilrettelægges for at støtte elevernes læring – både i en dannelses og uddannelses optik. Anden del fokuserer på overvejelser om, hvordan de pædagogiske intentioner konkret kan udspille sig i praksis.

Etisk bevidsthed og dømmekraft er afgørende for at kunne navigere i de mange udfordringer og grundlæggende dilemmaer, der opstår i lærerens arbejde. Tredje del ser nærmere på nogle af de etiske overvejelser, der knytter sig til lærerens rolle og ansvar i skolen.

Bogen er redigeret af uddannelsesleder på læreruddannelsen i Silkeborg VIA Anja Madsen Kvols, lektor ved VIA University College, Aarhus, Benedikte Vilslev Petersen, pædagogisk leder på læreruddannelsen Silkeborg VIA Mikkel Wiskerchen.

"Der er masser af refleksion og relevante emner at finde og det hele skrevet af folk, der ved hvad de taler om og hvordan de skal formidle det. ... Det er en bog, der kan anbefales på læreruddannelsen."
- Bodil Christensen, Folkeskolen.dk

  • ISBN: 9788772049762
  • Omslagsdesign: Christinna Lykkegaard Nilsson & Mikkel Wiskerchen

Du kunne også være interesseret i...