title Beskrivelse
Mod slutningen af livet kan dette ligne et fragment, der hænger sammenhængsløst i luften. Og så alligevel …
Som 13-årig forestillede jeg mig vist nærmest, at jeg ligesom min storebror ville i lære som tømrer. Jeg var en livlig udendørsdreng og ivrig redskabsgymnast i AGF. Indtil det en dag gav et smæk i ryggen, da jeg faldt ned i en forlæns salto, og det var forbi med al sport og fysisk krævende arbejde.
Så må jeg vel hellere blive åndelig, tænkte jeg – og opdagede poesien. Og sidenhen teologien og filosofien. Mit liv blev i stedet et liv med tanker – andres og dem, jeg selv gjorde mig.
Tanker om det, som rører sind, sans og hjerte, om natur og samfund, om godt og ondt, om liv og død. Om Thorkild Bjørnvigs digte. Ind i krogene af K.E. Løgstrups filosofi og teologi. Et liv i undren. Et liv i taknemmelighed. Et liv med et ærinde: Agtelsens natursyn i stedet for udnyttelsens.
"'Og så alligevel' er således et charmerende kartotek over et halvt århundredes dansk åndselite ... Jensen har levet et langt liv i den ypperste intellektuelle debats maskinrum."
Asker Hedegaard Boye, Weekendavisen
“’Og så alligevel’ hedder bogen, og den er som en veloplagt opsang til en forkølet verden, der nok er bekymret for klimaet, men lige nu mest optaget af at holde sig bag lukkede døre i fællesskabets navn … Mange fine, småstøvede ord bliver hentet frem, som nu ordet vederfarelse, og serveret som frisk fra fad i denne bog, som ikke på noget tidspunkt forfalder til hverken akademiske, livsfilosofiske eller private almindeligheder. Den er sprød og insisterende som netop et morgenmørke hen over en klode, som vi håber holder til os lidt endnu.”
Kamille Nygård, Information
"... et er medrivende læsning på flere planer: teologihistorie, kirkehistorie, samfunds-og kulturhistorie, selvfølgelig også den personlige historie ... Godt, at det lykkedes at blive færdig med erindringerne."
Nils Gunder Hansen, Liv & sjæl
"Hans formidlingsevner er betragtelige – også i 'Og så alligevel'. Akademisk grundighed tilsiger ham at bruge de præcise termer og vendinger, men højskole-, konfirmandlæreren og den folkelige foredragsholder husker at give en forklaring i parentes. Og når det ser ud til at blive lidt tungt, skynder han sig at sige, at sagen kræver det, og at der vil være masser af anekdoter undervejs. Erindringerne lyser af glæde ved mødet og samværet med et væld af forskellige mennesker kendte som ukendte, dem han var enige med og dem han ikke var. Men også rummeligheden har en grænse, ved 'teologisk selvsvingsvrøvl', når det hele bare kører i tomgang, er det bedst at ryste støvet af fødderne og flytte sig."
Sanne B. Thøisen, Grundtvigsk Tidende
