title Beskrivelse
Den norske stjerneforfatter Karl Ove Knausgård er i sit livssyn udspændt mellem en postmoderne nihilisme og et religiøst længselsfuldt kunstnerkald. I et forsøg på at overvinde denne spænding eller krise kredser Knausgård om, hvordan man i tilværelsen sætter det rette forhold imellem det evige og det jordiske eller ”det vertikale” og ”det horisontale” perspektiv, så man hverken forfalder til religiøs eskapisme eller materielt snæversyn. Noget af det mest interessante ved Knausgård er hans ønske om at tænke tilværelsens lille og store perspektiv sammen, hvorved menneskelivet kan betragtes ud fra den gådefuldhed, storhed og skønhed, som tilværelsen berettiger til.
Sognepræst Hans Nørkjær Franch fra Aarhus Domkirke giver en dybereliggende forståelse af den tænkning og det livssyn, vi præsenteres for i gennem Karl Ove Knausgårds samlede forfatterskab. Nørkjær giver på den baggrund et bud på, hvordan kristendommen kan se ud på det 21. århundredes præmisser.
"Franchs smukke dansk klæder temaerne godt. Hans overblik over Knausgårds værk er imponerende, han glider enkelt og modstandsfrit mellem værklæsning, analyse og refleksion, og det bliver hverken krukket eller fortænkt."
– Michael Agerbo Mørch, Weekendavisen
"Hans Nørkjær Franch har begået en intens lille bog om Knausgårds blik på Gud og verden ... Jeg husker ikke før at have læst en så ukrukket passioneret gennemgang af det, vi lidt trækasseagtigt kunne kalde Knausgårds teologi, men som snarere er hans uafsluttede religiøse-eksistentielle kamp med og mod verden."
⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐
– Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad
"Hans Nørkjær Franch har kreeret en velskrevet, inspirerende bog om Knausgård. Det er også en modig bog i den forstand, at han ser mange nye vinkler på forfatterskabet, som han nærmest "kristner", vel vidende at Knausgård nok er lidt for "rock" til at springe fuldt og fast ud på de 70.000 favne vand. Knausgård antyder. Nørkjær uddyber – et voilà, det bliver til teologi."
– Andreas Riis Damgaard, Kirke.dk
"Franchs respektfulde læsning af Knausgård er berigende og intelligent og formår med sin teologiske viden at åbne forfatterskabet op og udvide tilgangen til de enkelte romaner. Bogen er, på trods af sit høje faglige niveau, let at gå til for den alment kulturinteresserede læser, fuld af indsigt og gode pointer, der får Knausgårds værker til at fremstå endnu mere storslåede."
– Peter Holm Rasmussen, Lektørudtalelse