Store dele af både videnskaben – lige fra psykologien og psykiatrien til filosofien – og den offentlige samtale betragter hjernen som vores kerne, som ophavet til vores væsen, vores sind og vores menneskelighed. Men hvad nu, hvis hjernen ikke er en søjle eller en skæbne, men et organ, der forandrer sig og er orienteret mod at skabe forbindelser? Forbindelser mellem dele af kroppen, det indre og det ydre, og imellem subjekter.
Derfor hedder hans bog ’Hjernens økologi’, og den er en lang og meget velargumenteret kritik af den form for populær virkelighedsopfattelse, der er afstedkommet af årtiers intens opdyrkning af hjerneforskning, og som i et solidt dokumenteret antal eksempler også findes blandt hjerneforskere, neurokonstruktivismen … Det er en til tider meget velskrevet bog. Det er også en akademisk afhandling, som i sine opsamlinger bliver svært teoritung i formuleringerne, men i sine kapitellange argumenter omvendt har en usædvanlig klar og levende prosa, som rækker langt ud over snævre faglige kredse. Troede man, at hjerneforskningen én gang for alle havde kastet fænomenologiens indsigter på møddingen i forståelsen af os selv, så er Thomas Fuchs bog en vidunderlig opmuntring om det modsatte.” Karsten Ifversen, Politiken
"Vi har at gøre med et både velskrevet og meget vigtigt værk for interesserede i såvel psykologi og neurovidenskab som i teoretisk filosofi." Heidi Mørch, Lektørudtalelse
