title Beskrivelse
En stor del af det tyvende århundredes filosofi skyldes receptionen af Martin Heideggers hovedværk ‘Væren og tid’, der må betegnes som en filosofisk klassiker.
Allerede nu kan der tælles tre generationers receptions- og virkningshistorie – og vi kan endnu langtfra overskue konsekvenserne af den stigende indflydelse, som Heideggers tænkning har fået og bliver ved med at få.
‘Heidegger i relief’ samler ni strejftog gennem Heideggers tænkning. De præsenterer hver især en mulig tilgang til Heidegger, med ‘Væren og tid’ som omdrejningspunkt, og tilsammen tegnes der hermed et billede af internationaliseringen af Heideggerforskningen i Danmark.