Skip to content Skip to footer

Den sene Nietzsches kultursyn

Forfatter:Børge Kristiansen Forfatter:Søren R. Fauth

Om den forsvundne Nietzsche

Yderligere information

Sidetal

282

Udgivelsesdato

03.02.2023

Køb bogen

title Beskrivelse

Hvad skal vi dog med endnu en bog om den tyske filosof Friedrich Nietzsche? Man kunne med rette indvende, at der allerede er skrevet alt for mange bøger om den herostratisk berømte filosof med det imposante overskæg.

Nietzsches polemiske opgør med kristendommen og hans dunkle lovprisning af et kommende autonomt overmenneske er blevet læst og lovprist verden over i en sådan grad at fortolkerne har glemt Nietzsches inhumane og dybt problematiske udsagn og udfald mod den kristne del af menneskeheden.

Bogens forfattere har sat sig for at grave den forsvundne og affirmativt tildækkede Nietzsche frem igen ved at give en kritisk indføring i Nietzsches kultursyn.

“Fortræffelig monografi om den gale-geniale tyske monstertænker, som vi har været alt for blide ved … Fauth og Kristiansen fortjener et stort publikum med dette stykke grundforskning i tysk ånd og undergangs-filosofi.” ***** Mikael Jalving, Jyllands-Posten

"Der gives i monografien et gennemgribende indblik i den sene Nietzsches kultursyn, der som tidligere nævnt, ikke taler til filosoffens fordel. Bogen er et stykke gennemarbejdet og veldokumenteret fagformidling på højt niveau ..." ***** Freja Cæcilie Petri Bondgaard, Kristleligt Dagblad

“… med belæsthed, overblik og klarhed bringes vi tekstnært og kritisk rundt i den sene Nietzsches værker og igennem tekststeder, som Nietzsche-receptionen ifølge forfatterne har nedtonet … Fauth og Kristiansens bog er ambitiøs og vidende og et velskrevet og forfriskende korrektiv til de ukritiske, alt for ukritiske udbredelser af Nietzsche. Alene bogens grundgreb: fremvisningen af barbariske steder og mønstre hos Nietzsche giver bogen værdi og bred relevans.” Jan Maintz, Information

“En foruroligende, men vigtig bog, der fokuserer på, hvad Nietzsche i virkeligheden mente med sine tanker. Den egner sig til at undervise ud fra, og for den almene læser ligger der en skjult morale om generelt at forholde sig kritisk og faktabaseret i mødet med informationssamfundet. Bogen er på alle måder et væsentligt og vellykket opkog af tanker fra en af det 19. århundredes mest markante filosoffer. Den appellerer til en bred læserskare, også uden for filosofiske kredse.” Lars Hovgaard, Lektørudtalelse

  • ISBN: 9788772048789
  • Omslagsdesign: Malene Rauhe