title Beskrivelse
“The Man in Black”, countrylegenden Johnny Cash, døde i 2003. Få år før sin død skrev han denne bestseller af en selvbiografi, hvori han hudløst blotlægger sin turbulente fortid.Cash debuterede side om side med Elvis Presley på det hæderkronede Sun Records i 1955 og blev hurtigt en af rockabillyens største. Efter 30 år med succes stod han pludselig uden pladekontrakt midt i 1980´erne for i 1990’erne at levere et af de mest overraskende comebacks i musikhistorien med sine ‘American Recordings’. Disse plader fik øjeblikkelig klassikerstatus og gav ham tilmed et nyt, ungt publikum.Den amerikanske countrysanger Johnny Cash (1932-2003) fortæller om livets og karrierens op- og nedture, sin hårde barndom i bomuldsmarkerne, livet på landevejene, årene med pillemisbrug og selvmordsforsøg samt om den åndelige vækkelse, der bar ham igennem.”… en ærlig og meget gribende samling minder og refleksioner, nedfældet, da han var 65. På hver side står noget mindeværdigt. “Klaus Lynggaard, Information