Skip to content Skip to footer

Borger & stat

en dansk indføring i liberale og konservative idéer

I denne antologi udfolder nogle af Danmarks skarpeste økonomer, filosoffer, og samfundsteoretikere bud på, hvordan man bør anskue borgerens rolle i staten og ikke mindst statens rolle overfor borgeren. Ingen skåltaler og festargumenter: I stedet tegnes et retvisende billede af det borgerlige tankegods, der ligger til grund for nutidens politiske visioner, muligheder og udfordringer.

Yderligere information

Sidetal

654

Udgivelsesdato

10.02.2022

Køb bogen

title Beskrivelse

‘Borger & stat’ er en teoretisk og praktisk indføring i den danske borgerligheds tankegods. Mange historiske rettighedssejre, som tages for givet i dag, fra slaveriets afskaffelse over pornografiens frigørelse til homoseksuelles ligestilling, kan tilskrives borgerlige idéer og meningsførere.

Her udfolder nogle af Danmarks skarpeste økonomer, filosoffer, og samfundsteoretikere deres bud på, hvordan man bør anskue borgerens rolle i staten og ikke mindst statens rolle overfor borgeren. Festargumenterne er gemt væk og i stedet tegnes et retvisende billede af det borgerlige tankegods, der ligger til grund for kontemporære politiske visioner, muligheder og udfordringer.

Bogen henvender sig til alle – uanset politisk observans – som ønsker at opnå en dybere forståelse for borgerlige idéer og argumenter. Den kan derfor både bruges som inspiration til at forsvare liberale og konservative idéer og som afsæt til at formulere en mere præcis kritik af de grundigt beskrevne argumenter.

Bidragydere: Peter Bjerregaard, Christian Bjørnskov, Otto Brøns-Petersen, Lars Christensen, Mads Lundby Hansen, Jonas Herby, Andreas Ross Kirk, Karsten Bo Larsen, Aksel Tarras Madsen, Niels Westy Munch-Holbek, Brian Degn Mårtensson, Andreas Paulsen, Torben Mark Pedersen, Peter Kalum Schou, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen, Marianne Stidsen, Anne Kirstine Sørensen, Martin Ågerup.

"Det digre værk får en varm anbefaling. Antologien er et vægtigt bidrag til bl.a. en forståelse af, hvorfor og hvordan (velfærds)staten har fået en stigende indflydelse på borgernes dagligdag."
***** Lone Nørgaard, Den Korte Avis

“I det hele taget er ‘Borger & stat’ en interessant bog, der med fordel vil kunne læses med en vis nysgerrighed af dem, der måtte befinde sig i et andet politisk spektrum … Måske har den danske liberalisme fået sin egen ‘Das Kapital’.”
Birte Strandby, Bogvægten

"Omfattende og mangefacetteret værk, der giver en stor viden om det borgerlige tankegods. Analyserne og konklusioner er farvet af bidragydernes politiske holdninger, men de er hele vejen igennem sagligt og nuanceret formidlet."
Martin Minka Jensen, Lektørudtalelse

  • Originaltitel: Borger & stat
  • ISBN: 9788772047416
  • Omslagsdesign: Malene Rauhe