Skip to content Skip to footer

At tænke med hjertet

En grundbog i eksistentiel praksisfænomenologi

Hvordan kan man bruge en eksistentiel undren i sit virke som sygeplejerske eller skolelærer? ’At tænke med hjertet’ er den første bog om emnet på dansk, der både henvender sig til studerende (ikke mindst på professionsuddannelser) og samtidig beskriver, hvordan en eksistentiel og fænomenologisk tilgang kan gøres praktisk anvendelig i livet og arbejdslivet.

Yderligere information

Sidetal

378

Udgivelsesdato

17.03.2022

Køb bogen

title Beskrivelse

Hvordan beskriver vi bedst et menneskeligt møde? Hvad er forskellen mellem et hus og et hjem? Og hvad betyder det for ens arbejde som sygeplejerske eller pædagog eller skolelærer, at der findes gode og dårlige stemninger samt eksistentielle tilstande som ensomhed og forbundethed?

Fænomenologien er et forsøg på at møde og beskrive verden, som den fremstår – som vi konkret og specifikt, fysisk og eksistentielt oplever den. Det er på én gang en filosofisk retning, der blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede (med inspiration fra Kierkegaard og af navne som Sartre, Heidegger, Arendt og K.E. Løgstrup), men også en praksis, en særlig måde at gå til situationer, verden og væren på, der forsøger at holde oplevelsen åben og undersøgende. At fastholde en interesseret undren.

 

”Denne grundbog om eksistentiel praksisfænomenologi er imponerende på flere måder. Forfatterne har en grundig forståelse af denne tradition som både praktikere og forskere, og deres passion for denne skinner tydelig igennem. Deres passion, sammen med deres klare formidling, gør bogen engagerende og yderst læsbar. Thorsted og Hansen har tydeligvis deres egen tilgang til eksistentiel praksis fænomenologi, og alligevel formår de at inddrage andre perspektiver på en sober måde. Med hensyn til forfatternes formåen i forhold til at dække og koble både teori og praksis er dette bemærkelsesværdigt.”
Steen Halling, dansk-amerikansk professor emeritus i psykologi og eksistentiel fænomenologi, Seattle University, USA og founder siden af Human Science Research Conference siden 1982.

  • Originaltitel: At tænke med hjertet
  • ISBN: 9788772047058
  • Omslagsdesign: Malene Rauhe