Skip to content Skip to footer

Revolutionary Road (PB)

Forfatter:Richard Yates

Richard Yates beskriver med en hjerteskærende indsigt og klarhed, hvordan gode mennesker som Frank og April Wheeler svigter ikke bare hinanden, men også det bedste i sig selv.

Yderligere information

Udgivelsesdato

03.06.2011

Sidetal

318

Køb bogen

title Beskrivelse

Året er 1955. Frank og April Wheeler bor i et nydeligt lille hus for enden af Revolutionary Road i et helt nyt forstadskvarter i Connecticut. Frank pendler til New York og sit kontorjob hver dag. April går hjemme hos børnene. De føler sig begge hævet over forstadslivets forudsigelighed og drømmer sig tilbage til bohemetiden i Greenwich Village, hvor de forelskede sig i hinanden, og April kaldte Frank den mest interessante person, hun nogensinde havde mødt.

April har altid forestillet sig en fremtid, hvor hun var omgivet af lysende smukke og interessante mennesker, og Frank har ladet hende tro, at hun kunne opnå det gennem ham. Da hun foreslår, at de skal bryde op og flytte til Paris, så Frank endelig kan frigøre sin fangede kunstnersjæl, mens hun forsørger familien, tager uafvendelige begivenheder fart.

" 'Revolutionary Road' er blændende som bog. At Richard Yates med mange års forsinkelse bliver oversat til dansk, er en regulær litterær begivenhed ... Richard Yates’ psykologiske realisme er mesterlig, efterhånden som afgrunden mellem skuespillet og virkeligheden åbner sig."
Kim Skotte, Politiken

"'Revolutionary Road' er en smertelig generationsfortælling, der flår i følelserne og gør ondt i den kroniske uskyld. Men først og fremmest er det en sjældent meningsfuld, helstøbt og fuldkommen roman fra revolutionsdrømmens blindgyde. Velskrevet så det gør ondt – og suverænt omsat til dansk af Joachim Wrang. Forlaget Klim meddeler at der er mere på vej fra Richard Yates’ uretfærdigt oversete forfatterskab. Vi takker og venter i spænding."
Klaus Rothstein, Weekendavisen

" 'Revolutionary Road' er en stor, amerikansk roman fra en lidt glemt mester. Hvor er det godt, at Yates nu er introduceret på dansk med denne hjerteløse, men livskloge beretning."
Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

"Oversætter Joachim Wrang har fanget både Yates' enkle, lyriske klang ("stuen genlød af søndagsavisernes raslende sløvhed") og tidens kække vendinger ("en forbandet flot pige"), og blandt andet derfor er Revolutionary Road også på dansk endt som en stærk, glimtvis sorthumoristisk og foruroligende roman om naive illusioner på tragisk kollisionskurs med den håbløse virkelighed. Richard Yates' debutroman fortjener med andre ord sin status som litterær klassiker."
Tonny Vorm, Information

"Bogen er oprindelig fra 1961, men først nu oversat til dansk, og man kan med rette spørge sig selv, hvad man skal med sådan en gammel svend. Det er ikke vanskeligt at svare på. Bogen rører ved noget helt universelt i mennesket, nemlig trangen til udfordring og succes gennem selvrealisering. Moralen er samtidig, at man ikke skal flyve højere end vingerne bærer, hvis ikke man tør tage konsekvensen af et styrt. Det er et opråb om, at finde lykke i det nære, det man har, og det man er."
*****
Anne Mette Busch, Nordjyske

”Det er en af romanens kvaliteter, at den gør umulige møder mulige. Man kaster sig ud i læsningen fra bassinkanten eller tremetervippen i sit eget lille liv og havner midt i et synkende amerikansk ægtepars kamp for at holde sig flydende, som det sker i Richard Yates' fremragende roman ‘Revolutionary Road’ om April og Frank.”
Jes Stein Pedersen, Bibliopaten, Politiken

"Richard Yates’ 'Revolutionary Road', der er filmatiseret med Kate Winslet og Leonardo DiCaprio i hovedrollerne, er en fuldstændig fantastisk og forstemmende roman, hvor alle gode intentioner slår fejl – og hvor alle kæmper desperat for at finde bare en eller anden mening med livet." Alt for damerne "Læs 'Revolutionary Road' af Richard Yates! Den er et sprogligt og fortælleteknisk mesterværk"
Kirsten Hamann i Jyllands-Posten

  • Originaltitel: Revolutionary Road (PB)
  • ISBN: 9788779558328
  • Oversætter: Joachim Wrang
  • Omslagsdesign: Joyce Grosswiler