Skip to content Skip to footer

Mellem fronterne

Forfatter:Bjarne S. Bendtsen

Første verdenskrigs aftryk i dansk litteratur og kultur 1914-1939

En fortælling om krigens aftryk på en neutral småstat, der både geostrategisk, handelsmæssigt og kulturelt bogstavelig talt og i overført betydning befandt sig midt mellem de vigtigste krigsførende magter.

Yderligere information

Udgivelsesdato

19.04.2018

Sidetal

560

Køb bogen

title Beskrivelse

Danmark befandt sig i frontlinjen midt mellem de krigsførende magter under Første Verdenskrig – som neutralt land. Men det betød ikke, at den danske debat var neutral. Der blev skrevet og debatteret om krigen fra alle tænkelige vinkler, tegnet satiretegninger og skrevet digte, filmet og malet, aviserne og bladene var fyldte med krigsstof.

Vi kender begreber i dag, som siden er blevet klicheer, men som dengang blev flittigt brugt: ’Gullaschbaronen’, ’Søens folk’, ’Den ukendte soldat’. Og forestillingen om den romantiske og heroiske krig blev erstattet af den moderne, umenneskelige masse- og maskinkrig, hvor folk døde i millionsvis og meningsløst i skyttegrave og på slagmarker i hele Europa.

Efter krigen og op gennem 20’erne og 30’erne kom vægtigere værker, der inddrog de grusomme krigserfaringer, som først for alvor tegnede sig fuldt efter krigens afslutning.

"Bendtsen har med sin store bog om kulturlivet i Danmark genskabt billedet af en nation i en urolig tid, hvor alt var uforudsigeligt, og danskerne var rådvilde. Debatter, litteratur og kultur om krigen fyldte meget, men de varige spor var minimale ... Det lykkes Bendtsen at få fremmanet et korvæld af interesante stemmer, der synes lige så rådvilde som nutidens, hvilket er bogens eftertænksomme pointe."
*****
Bent Blüdnikow, Berlingske

"Jeg mener egentlig, at man med en god interesse for litteratur og for samfund samt historie er godt underholdt og bragt til at tænke med dette værk."
Martin Rytter Handberg, Nordjyske.dk

  • Originaltitel: Mellem fronterne
  • ISBN: 9788772040042
  • Omslagsdesign: Christinna Lykkegaard Nilsson / Christian Hvid