title Beskrivelse
Gert Biesta viser, at kunsten og pædagogikken kan hjælpe med at genfinde denne menneskelige dimension. Men man må stille de rette spørgsmål: Hvad er det, børn og unge skal blive dygtige til? Og med hvilket formål?
Ud fra disse spørgsmål viser “Lad kunsten undervise”, hvordan kunstens og pædagogikkens veje kan krydse hinanden og være med til at besvare eksistentielle spørgsmål: Hvad vil det egentlig sige at eksistere som menneske? Hvorledes kan livsfylde, dømmekraft og indsigtsfuldhed opnås for den enkelte? Hvordan styrker vi demokrati, ligeværd og åndsfrihed i fællesskabet?
Du kan høre meget om kunstens rolle i uddannelsen, samt om Gert Biestas grundtanker om pædagogikken, skolesystemet og livets uddannelse i Carsten Ortmanns lydprogram, Supertanker, på DR Lyd. Her diskuterer oversætter, debattør, skribent og foredragsholder Lærke Grandjean om den hollandske tænker, sammen med lektor i uddannelsesvidenskab, Steen Nepper Larsen.