title Beskrivelse
Kedsomheden er et moderne fænomen, et fænomen med voksende betydning. Den voksede frem i romantikken i kølvandet på renæssancens aflivning af Gud som meningsgiver.
Mennesket begyndte at opfatte sig selv som individ, som et subjekt der skal virkeliggøres. Selvrealisering frem for realisering af det almene: stammen, slægten eller Gud. Selvrealiseringen kunne bestå i at tolke verden på ny, men i takt med fremvæksten af det moderne (det bureaukratisk og politisk regulerede) bliver alt på forhånd tolket og gennemlyst.
I den moderne arbejdsdeling åbner arbejdet heller ikke de store muligheder for at tolke verden fra grunden af. Hvad sker der, når vi derfor keder os? Hvad gør vi for at leve med kedsomheden – eller for at flygte fra den? Og hvordan falder disse forsøg ud? Svendsen beskriver et særdeles flertydigt fænomen, og han vælger derfor forskellige indfaldsvinkler i sit filosofiske essay.
Han analyserer tekster fra en række discipliner, Schopenhauers, Nietzsches, Kierkegaards og Heideggers filosofi, Samuel Becketts og T.S. Eliots digte og skuespil, Freuds psykologi, Simmels og Durkheims sociologi; filmmanuskripter som American Psycho og Crash, Adornos, Benjamins og Rosenkranz’ æstetik; Kafkas og Dostojevskijs romaner og Warhols ‘events’ blot for at nævne et lille udpluk.
