title Beskrivelse
Ved overgangen til det nittende århundrede strømmede en række unge tyske digtere og tænkere til den lille by Jena for at skrive historie. Med inspiration fra Goethe, som på dette tidspunkt ikke længere var helt ung, nytænkes litteraturen og filosofien af navne som Schelling, Tieck, Novalis og brødrene Schlegel.
Peter Neumann nøjes ikke med at fremstille tidens filosofi og digtning. Han levendegør med vid og elegance også de mere farverige historier om denne bemærkelsesværdige samling af genier – og det inkluderer blandt andet intriger og intimiteter, venskaber og strid.
Bogen er ligesom den beslægtede Wolfram Eilenbergers bøger forsynet med sort/hvide illustrationer.
“En gruppebiografi fuld af liv […] Neumann er eminent både til at formidle sladderen, fejderne og excentriciteterne i dette spændingsfyldte miljø og til at håndtere de politiske og filosofiske idéer, som var afgørende for udviklingen af den tyske romantik.”
The New Yorker
“Neumann fanger med stor succes den berusende atmosfære på denne tid og dette sted. Bogen er en opkvikkende aperitif, som vil vække læsernes appetit på yderligere fordybelse i det 18. og 19. århundredes tyske filosofi.”
Publishers Weekly
“Den succes, JENA 1800 har opnået, beror i høj grad på dens kalejdoskopiske fortællestil. Idealisternes doktriner og romantikernes udgydelser bliver ikke blot opsummeret retrospektivt. I stedet udspilles de i tid, midt i de personlige triumfer og tragedier, forfatterne gennemgår […] en stemningsfuld fremstilling af en rig periode i europæisk kulturhistorie.”
The Wall Street Journal