title Beskrivelse
Kan vi kæmpe mod uretfærdighed og for lighed uden at bruge vold? Ja. Det skal vi kunne.
Vi lever i en verden, hvor de, der er mest udsatte for vold – på grund af hudfarve, køn eller krop eller fordi de er på flugt – ofte bliver opfattet som en voldelig trussel imod dem, hvis livsberettigelse ikke er til diskussion.
Samtidig affejes det gerne som naivt at basere politik på et ønske om radikal lighed og en ide om livets forbundenhed og vores indbyrdes afhængighed. Men hvis en verden uden vold virker urealistisk, er det måske vores forestillinger om det realistiske, der er noget galt med.
Ikkevold misforstås ofte som en passiv praksis. Men etisk er ikkevolden forankret midt i det politiske felt. Vi kan ikke forstå, hvad ord som vold og ikkevold betyder, før de kobles til vores forestillinger om lighed og liv. Hos Judith Butler er ikkevolden ikke blot fredelig og håbefuld, men også fuld af protest og vrede. At nægte er ikke det samme som ikke at handle.
Friktion og aggression er uomgængelige træk ved vores bånd til hinanden, og erkendelsen af vores dybe og ambivalente forbundenhed er præcis vores værn mod at lade aggressionen og protesten slå om i vold. Vi er eksistentielt afhængige af hinanden og fundamentalt sårbare over for hinanden. Og først når vi træder frem i vores fælles, levende sårbarhed får ikkevolden sin styrke.
Judith Butler er en af de mest indflydelsesrige filosoffer i vores samtid. I ‘Ikkevoldens styrke’ viser hun, hvordan vi kan handle og demonstrere politisk uden at bruge vold. Budskaber om fred og forandring kan nemlig ikke fungere, hvis de baseres på militarisme.
Vi må i stedet forbinde os med vores mindst destruktive side og danne nye sociale forpligtelser ved at gå på gaden i vores civile sårbarhed med hinanden i hænderne i stedet for med våben. I en bog, Politiken kaldte ”stærkt gribende”, henvender Butler sig til alle mennesker, unge som ældre, der oplever, at noget strukturelt må forandres i vores verden, hvis kloden og menneskene skal have en fremtid.
