title Beskrivelse
Med ‘Fylde og form – Wolfgang Klafki i teori og praksis’, foreligger der for første gang i Danmark en introduktion til Wolfgang Klafkis teori i sammenhæng med en række eksempler på teoriens anvendelsesmuligheder i læreruddannelsen og folkeskolen. Bogen belyser det ofte uovervejede forhold mellem almen didaktik og fagdidaktik. Ærindet er at demonstrere, hvad der med udgangspunkt i en række fag kan ske i mødet mellem den almene og den faglige didaktik. Samtidig har bogen et uddannelsespolitisk sigte, idet den forsøger at finde – og eksemplificere – en tredje vej i den standende og ofte stærkt polariserede debat, hvor modsætningerne imellem en børne- og en indholdscentreret fløj undertiden synes uforenelige. Forfatternes budskab er, at en tidssvarende didaktik må insistere på den dynamiske vekselvirkning mellem elevernes udvikling og det kundskabsmæssige indhold.
"Lad det være sagt straks: Denne bog giver god besked om Klafkis teorier og synspunkter. Den er resultatet af et samarbejde mellem en række lærere på Odense Seminarium om Klafkis didaktik, og den består af to dele: En forholdsvis grundig fremstilling af Klafkis tanker, som Stefan Graf har skrevet (ca. 70 sider), og en række konkrete eksempler på, hvorledes Klafkis tanker kan udmøntes i seminarieundervisningen, herunder et eksempel på undervisning i folkeskolen. ... Selvom bogen har seminarieundervisningen som udgangspunkt og mål, er der alligevel meget at hente for folk i de gymnasiale uddannelser. Først og fremmest redegørelsen for Klafkis didaktik, men de enkelte mere eller mindre konkrete eksempler på undervisningsforløb giver også stof til inspiration. ... Stefan Grafs fremstilling er meget kompetent samtidig med, at den rummer pædagogiske kvaliteter. Mange steder bliver man virkelig taget ved hånden. Den forudsætningsløse føler sig velinformeret, når man har læst den, – samtidig med at man i det hele taget føler sig i godt selskab, når man læser om Klafki. Det er en god oplevelse, fordi det som sagt bekræfter nogle kerneværdier i vores undervisningskultur, og ikke mindst fordi Klafkis analysemodel presser én til at tænke mere grundigt over, hvorfor man lige bestemt vælger dette indhold i undervisningen og ikke et andet med henblik på dannelsesmålene.. Denne reflektion må være det centrale for en professionel lærer ..." Johannes Iversen, Religion – tidsskrift for religionslærere i gymnasiet "Man behøver ikke være enig i alt, hvad vores danske venner skriver, men de tager handsken op på et niveau, som er sagen, dvs. skolen, værdig. Der er behov for reflektion om det, vi gør på skolen. Det er ikke nok at messe, som enkelte lærere på videregående uddannelser stadig gør: 'Vi arbejder med fag', og så tro, at alt dermed er sagt. Klafkis almendannende anliggende indebærer en speciel behandling af det stoflige. Hans udgangspunkt var at finde en vej i de endeløse stofmasser, som fagene byder på, hvad det vigtige (det fundamentale og det elementære) og hvordan gode læringseksempler med overføringsværdi og dannelsesværdi skabes (det eksemplariske). Jeg har læst bogen med stor interesse; det er en bog, som pædagoger og fagdidaktikere i alle fag ville have stor glæde af, fordi den kombinerer generel didaktisk teori med gennemanalyserede eksempler fra forskellige fagområder. At bogen allerede har fået stor udbredelse i Danmark, er let at forstå. Den bør også blive kendt i Norge." Bjørn Myhre, det norske fagtidskrift Religion og Livssyn. "Da jeg i sommeren 2002 var censor på Odense Seminarium, ville min begejstring ingen ende tage, for stedet havde lige gennemført et stort Klafki-projekt, hvor de lærerstuderende på fornemste vis viste, at de kunne omsætte svære didaktiske teorier til praktisk undervisning. Der var sådan en glæde og begejstring hos de nyuddannede, at jeg den dag i dag er sikker på, at de lærte noget, som de kunne bruge ude i det virkelige liv. Nu er projektet blevet udgivet i bogform ... Bogen er et ambitiøst bidrag til forståelsen og brugen af Klafki, og den henvender sig til lærerstuderende og seminarielærere. Det kan anbefales, at man begynder at læse i bogens første del, der rummer baggrunden for Klafkis didaktiske tænkning, en gennemgang af den kategoriale dannelsesteori og forfatternes meget relevante kritikpunkter af teorien. Når man så har læst den teoretiske del, kan man siden selv vælge ud, hvilke faglige undervisningsforløb man har lyst til at se nærmere på ... [Bogen] er et godt og praktisk alternativ til den store opmærksomhed, som Howard Gardner med de mange intelligensers pædagogikker og læreprocestænkning har fået. Jeg synes, at det er befriende, at vi med denne bog seriøst kan tale om stofcentreret undervisning uden at blive mistænkt for at være et levn fra den sorte skole. Herved slås der et slag for, at historisk bevidsthed er vigtig for at kunne leve som engageret samfundsborger, der er med til at præge fremtiden." Heidi Friborg Christophersen, folkeskolen.dk
