title Beskrivelse
‘Borger & stat’ er en teoretisk og praktisk indføring i den danske borgerligheds tankegods. Mange historiske rettighedssejre, som tages for givet i dag, fra slaveriets afskaffelse over pornografiens frigørelse til homoseksuelles ligestilling, kan tilskrives borgerlige idéer og meningsførere.
Her udfolder nogle af Danmarks skarpeste økonomer, filosoffer, og samfundsteoretikere deres bud på, hvordan man bør anskue borgerens rolle i staten og ikke mindst statens rolle overfor borgeren. Festargumenterne er gemt væk og i stedet tegnes et retvisende billede af det borgerlige tankegods, der ligger til grund for kontemporære politiske visioner, muligheder og udfordringer.
Bogen henvender sig til alle – uanset politisk observans – som ønsker at opnå en dybere forståelse for borgerlige idéer og argumenter. Den kan derfor både bruges som inspiration til at forsvare liberale og konservative idéer og som afsæt til at formulere en mere præcis kritik af de grundigt beskrevne argumenter.
Bidragydere: Peter Bjerregaard, Christian Bjørnskov, Otto Brøns-Petersen, Lars Christensen, Mads Lundby Hansen, Jonas Herby, Andreas Ross Kirk, Karsten Bo Larsen, Aksel Tarras Madsen, Niels Westy Munch-Holbek, Brian Degn Mårtensson, Andreas Paulsen, Torben Mark Pedersen, Peter Kalum Schou, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen, Marianne Stidsen, Anne Kirstine Sørensen, Martin Ågerup.