title Beskrivelse
En lille forfriskende, klog og humoristisk bog om fodboldens blodige alvor og irrationelle passion fra Simon Critchley, forfatter til bestselleren De døde filosoffers bog, som nu udkommer dansk, og publikumssuccesen ‘Bowie’.
Fodbold handler om næsten lige så meget, som livet handler om: om tid, sted og historie, om social klasse, køn og identitet. Og fodbold handler i sin natur også om samarbejde – der nærmer sig en form for socialisme – men alligevel udfolder spillet sig i en sump af grådighed, korruption, kapitalisme og topstyring.
Filosoffen Simon Critchley forsøger at få det hele til at give mening og at vise skønheden i den sportsgren, som er kendt som ‘det smukke spil’. Han viser, hvordan spillet opsluger os, ikke kun når vi spiller det, men også imens vi er tilskuere. Når vi ser fodbold, mister vi på næsten magisk vis tidsfornemmelsen, og dramaet på banen udspiller spørgsmål om national identitet, stammeidentitet og også fraværet af identitet for øjnene af os, mens vi selvforglemmende deltager fra tilskuerrækkerne. Og da Critchley selv er inkarneret fodboldfan, skriver han naturligvis også om sine helte og skurke: om Zidane og Cruyff, Clough og Revie, Shankly og Klopp.
"Dette drama er eksistentielt. Det er livet om at gøre, og det forener tragisk dybde med sanselig betydning, det er et totalteater, en festivaloplevelse, en følelsesmæssig forpligtende andenverden, som er kunstens bidrag til menneskelivet. Rædselsfuldt og vidunderligt. Bogen er løbende illustreret, og billedvalget er indlevet og understøtter teksten loyalt. Her er årets læseoplevelse for den, der som forfatteren finder, at fodbold er 'et markant eksempel på diskursiv rationalitet'."
***** Hans Gregersen, Nordjyske Stiftstidende
"Bogen tager form af en fænomenologisk beskrivelse af fodbold fra en fans perspektiv ... Med sin sædvanlige sans for humor går Critchley igennem alt fra sin livslange kærlighed, Liverpool FC, og trænere som Bill Shankly og Jürgen Klopp til filmen ' Zidane' fra 2006 ... Bedst er bogen til gengæld, når den lader sig opsluge af fænomenet fodbold og for eksempel mediterer over, hvordan tiden gør sig gældende under de to gange 45 minutter, som spillet varer. Hvordan nogle spillere synes at kunne standse tiden, i øjeblikket inden de slår en aflevering i det hul, der ikke var der, men nu er der."
Mikkel Krause Frantzen, Politiken
"Alle fodboldfans bør derfor investere i filosofiprofessor og Liverpool-fan Simon Critchleys særdeles fine lille bog 'Hvad vi tænker på, når vi tænker på fodbold' og forære den til det menneske, der skal udholde fansenes passion ... For fodbold giver os, ifølge Critchley, en priviligeret adgang til eviggyldige indsigter i, hvad det vil sige at være menneske."
Annett Bruhn, Avisen Danmark