Skip to content Skip to footer

Tanker om opdragelsen

Forfatter:John Locke

Et af histoirens vigtigste værker om opdragelse, som har haft betydelig indflydelse på samtidens – og eftertidens – tanker om pædagogik og uddannelse.

Yderligere information

Udgivelsesdato

01.12.2016

Sidetal

215

Serie Klims Kulturklassikere
Køb bogen

title Beskrivelse

John Locke (1632-1704) var som filosof og essayist dybt engageret i sin samtids videnskabelige og moralske emner, og hans overvejelser om tolerance og politik var til stor inspiration, i England såvel som i resten af Europa. Således også hans tanker om børns opdragelse og dannelse.

Tanker om opdragelsen udkom første gang i 1693. Ifølge Locke, som også var læge, drejede den rette omsorg for børn sig om tidligt at udvikle en sund, fysisk konstitution og en solid, moralsk karakter. Det var fundamentet for al opdragelse, som for Locke har fire hovedformål: dyd, visdom, dannelse og lærdom, i dén rækkefølge.

John Locke træder ind i hjemmet, i barnekammeret og i skole-stuen med råd om alt, stort som småt. Fra de mindste, praktiske og dagligdags forhold – til mere lærde spørgsmål om viden og religion, tyngdekraft og verdensbillede. Alt set i perspektivet af barnets udvikling og forældrenes store opgave: opdragelsen.

Samtidig giver hans breve et uvurderligt kulturhistorisk indblik i livsstil, stand, ære og dannelse hos tidens toneangivende klasse

"Emnet er evig aktuelt, og meget af Lockes tankegods ligger bag børneopdragelse selv nu, godt 300 år senere."
Vibe Termansen, Weekendavisen

  • Originaltitel: Some Thoughts Concerning Education
  • ISBN: 9788779550483
  • Oversætter: Morten G. Larsen
  • Omslagsdesign: Christinna Lykkegaard Nilsson

Du kunne også være interesseret i...